Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ugens rygter: Nokia, Sony Ericsson, LG m.m.

Ugens rygter: Nokia, Sony Ericsson, LG m.m.

Ugen har været fyldt med rygter fra næsten samtlige mobilproducenter på markedet.

Kan man lide rygter og spekulationer, har der været nok at se til på mobilmarkedet i denne uge. Både Nokia, Sony Ericsson, HTC, LG, Mozilla, Motorola, Google, Apple og Windows Mobile.

 - iPhone og Windows Mobile blev et stort samtaleemne, da en norsk udvikler hævdede, at have lavet et hack, så han kunne bruge Windows Mobile på sin iPhone 3G. Det viste sig senere, at være et stort fupnummer.

 - T-Mobiles G1 , verdens første Android-mobil, bliver populær - men ikke så populær, som man først troede. Sidste uge lød det, at der var forudbestilt halvanden million G1-enheder. Det tal er nu røget ned på en kvart million.

 - Nokias N-serie skal desuden ikke berøves for en touchscreen-mobil. Den finske producent har bekræftet, at man arbejder med en touch-mobil til N-serien. Den skal være klar i begyndelsen af 2009.

 - HTC har til gengæld travlt med WiMAX. Det nyeste rygte lyder på en Touch HD-lignende smartphone, som har fået WiMAX-netværk oveni.

 - Sony Ericsson Rika ser ud til, at få det officielle navn W705. Den skulle blandt andet få trådløst netværk, 3,2 megapixels kamera og A-GPS. Rygter fortæller, at W705 bliver præsenteret i første kvartal 2009.

 - Sony Ericsson Kate og Filipa kunne også være kommende Sony Ericsson-mobiler. Det peger dog hen mod, at disse bliver Cybershot-modeller, hvor Kate får et fem-megapixels kamera.

 - LG arbejder måske også med Windows Mobile. Et amerikansk rygte handler om en såkaldt LG CT810, der skal indeholde GPS, trådløst netværk, Turbo 3G, en stor touchscreen og altså Windows Mobile.

 - Nokia 7100 er til gengæld en lidt mere "afslappet" mobiltelefon. Rygter fortæller, at 7100 er en kommende slider-mobil, der måske vil blive en del af Supernova-serien. Den tæller blandt andet 1,3 megapixels kamera, Series40, Bluetooth og FM-radio.

 - Nokia Aeon er også en finsk idé, men denne skal vi nok ikke se meget til. Aeon er et konceptdesign lavet af Mac Funamizu, som ellers ser rigtig fedt ud.

 - Motorola har uden tvivl fokus på Android, og eftersigende har den amerikanske producent en "social networking smartphone" som førsteprioritet.

 - Mozilla Fennec er navnet på den mobile udgave af Firefox-browseren. Den bliver i øjeblikket testet, og nye screenshots viser, at den først bliver klar til Windows Mobile.

Der har været travlt på rygtebørsen, så følg med næste uge på Mobilsiden.dk, hvor vi som altid dækker alt indenfor mobilverdenen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies