Uklart om dansk politi bruger usynlige sms’er til overvågning
Dansk politi vil hverken be- eller afkræfte, om de benytter usynlige sms’er til overvågning af mobiltelefoners placering.
Usynlige sms’er eller såkaldte stealthy pings, kan bruges af ordensmagten til, at bestemme en mobiltelefons placering.
Ved hjælp af en enkelt besked, kan det lade sig gøre, at få den modtagende telefons nøjagtige geografiske placering.
Teknikken er beregnet for teleoperatørerne, der vil teste kvaliteten af deres netværk, men samme teknik, kan altså også bruges til at overvåge mobiltelefoner.
I både Tyskland og Holland har politiet i flere år anvendt teknikken, men Rigspolitiet i Danmark har overfor Comon.dk ikke ønsket at hverken be- eller afkræfte, om teknikken anvendes i Danmark. Det sker af præventive årsager lyder det fra Rigspolitiet.

Modtag nyhedsbrev

(6)




Det danske politi skal kun have en dommerkendelse hvis de vil bruge det i retten.
Den slags gives også med tilbagevirkende kraft.
Det er lettere at overvåge en moderne smartphone end det er at tisse i bukserne, du skal ikke tro det danske politi er hellige.
"Men hvis vi ikke har noget at skjule er der jo ikke noget at være bange for"
Der ryger lidt af friheden hver dag.
Politi/PET skal altid have en dommerkendelse, hvis nogle skal overvåges/aflyttes - uanset om det skal bruges i retten. Den domstol der har givet tilladelse til overvågningen har yderligere pligt til at informere den overvågede, når overvågningen afsluttes - medmindre det vil gribe ind i en igangværende efterforskning.
Det med "tilbagevirkende kraft" er streng taget korrekt - dog er der tale om tilfælde, hvor en øjeblikkelig overvågning er nødvendig for at undgå en alvorlig forbrydelse - og der skal indhentes en dommerkendelse inden 24 timer.
Jeg tror bestemt ikke, at nogle er hellige, men jeg har dog så meget tillid til vores retssystem, at hvis politi/PET foretager sig noget, de ikke må, så bliver de også dømt for det. Og så kan det sådan set være ligemeget, hvor let eller besværlig en telefon er at aflytte/overvåge.
Der høres jo også om sager, hvor det netop er en fordel, at man kan finde frem til folk via deres mobiltelefon (smart eller ej), så det er nok lidt for tidligt at råbe op om "overvågningssamfund", når der ikke er noget belæg for det.
Lad os nu holde debatten væk fra ekstra blads-niveau...