Ultratynd Samsung Galaxy A8 fanget på video

Samsung vil overgå sig selv med den kommende Galaxy A8. Nu er den ultratynde smartphone fanget på video.

Ultratynd Samsung Galaxy A8 fanget på video

Samsung vil være med i kapløbet om de tyndeste smartphones, og det bliver med Galaxy A8, som nu er dukket op i en YouTube-video.

Her vises den enormt tynde telefon frem fra alle leder og kanter. Med en tykkelse på intet mindre end 5,9 mm bliver det Samsungs absolut tyndeste smartphone til dato, hvilket bestemt heller ikke er til at overse i videoen.

Læs også: Billeder af ultratynd Samsung Galaxy A8 lækket

Samsung kan dog ikke bryste sig af at indtage 1. pladsen, men det er tæt på. Oppo har R5-modellen med en tykkelse på kun 4,85 mm, som akkurat bliver overgået af vivo X5 Max med 4,8 mm. Samsung Galaxy A8 er dog stadig enormt tynd. Til sammenligning er topmodellen, Galaxy S6, ”hele” 6,8 mm tyk.

Stort batteri trods tynd profil

Allerede for to uger siden blev de første billeder og de fleste specifikationer afsløret af den tynde smartphone. Præcis samme specifikationer berettes der om i denne video, som derfor må være så godt som bekræftet.

Det vil sige sige, at du får en fuld konstruktion i aluminium som med de øvrige Galaxy A8-modeller i et design, der måler 157,7 mm x 76,7 mm x 5,9 mm. Skærmen er på 5,7” og gemmer på en Full HD-opløsning bestående af 1080 x 1920 pixels – det er identisk med Galaxy Note III’s skærm.

Processoren er af mellemklassen og går under navnet Snapdragon 615. 4 af processorkernerne kører med en hastighed på 1,7 GHz til det tunge arbejde, mens de 4 resterende på 1,0 GHz klarer de lette opgaver og sparer på strømmen. Telefonen gemmer også på 2 GB RAM og 16 GB intern lagerplads, som du kan supplere med et eksternt microSD-kort.

Læs også: Samsung Galaxy A7 – Flot men mangler den sidste finish [TEST]

Kameraet bag på skyder billeder med en opløsning på 16 megapixels sammen med 5 megapixels foran. På Home-knappen sidder også en fingeraftrykslæser, som også kendes fra Galaxy S6.

Samsung skruer gevaldigt op for kapaciteten i batteriet. På trods af den meget tynde profil, er der alligevel et batteri på 3.050 mAh til at drive Android 5.1.1 med Samsungs TouchWiz-brugerflade. Det er en tand mere end de 2.550 og 2.600 mAh, som Galaxy S6 og Galaxy S6 edge gemmer på.

Kun lanceringsdato og pris mangler

Tilbage er der stort set kun en lanceringsdato og pris, som der endnu ikke er kommet uden for Samsungs lukkede døre – endnu.

Historiens videre forløb

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 30/6/2015 postede redaktionen en ny vinkel med en nyhedsartikel med fokus på Officielle pressefotos af ny Moto G dukker op – Læs videre her. Få også seneste nyt om sagen her..