Undersøgelse: 70 procent benytter nettet på mobileenheder

En ny undersøgelse viser, at cirka 70 procent benytter internettet på mobileenheder – størstedelen næsten dagligt. Læs mere her.

Undersøgelse: 70 procent benytter nettet på mobileenheder

Konsulentvirksomheden Accenture har netop udarbejdet en omfattende undersøgelse, som er blevet til rapporten ”Mobile Web Watch 2012”.

Undersøgelsen, som er foretaget blandt mere end 17.000 personer fra 13 forskellige lande ikke Danmark, viser at omkring 70 procent af deltagerne besøger internettet via mobile enheder, og 85 procent af disse gør det dagligt. Så endnu engang sættes der en streg under, at de mobile enheder spiller en stor rolle i den digitale dagligdag.

 – ”Vi oplever i disse år en nærmest selvforstærkende effekt. De mange nye applikationer til mobile enheder trækker flere brugere til, hvilket igen åbner nye muligheder for applikationsudviklere og andre digitale virksomheder,” siger Jesper Strømann, som er ansvarlig for rådgivning af medie- og kommunikationsbranchen hos Accenture.

Undersøgelsen viser også, at kriterierne for netværksoperatør er prioriteret efter kvaliteten, dækningen, hastigheden og prisen for datatrafik.

Deltagerne blev også spurgt hvilke operativsystemer, som de foretrækker, samt om det har betydning for deres valg af smartphone eller tablet. 85 procent af respondenterne svarede operativsystemet var den vigtigste faktor i deres valg.

Størstedelen foretrækker Android (41 %), iOS (22 %), Microsoft Windows (18 %), Symbian fra Nokia (9 %), RIM (8 %) og Bada (2 %). Om resultaterne ville være de samme i Danmark er dog uvist – da Apple sælger godt i Danmark.

 – Danmark ejes af Apple og Samsung

Hele 70 procent havde bekymringer omkring mobilsikkerheden.

 – Forudsigelse om mobilsikkerheden i 2013

Med i undersøgelsen har været mere end 17.000 personer fra 13 forskellige lande – Danmark ikke iblandt. Du kan se hele rapporten her.