Undersøgelse: Min smartphone er for langsom

Smartphones får skylden for det meste, også selvom problemerne sagtens kan ligge i f.eks. mobilnettet.

Undersøgelse: Min smartphone er for langsom

En undersøgelse udført af det amerikanske selskab Fanfare kaster lys over nogle af de problemer, som folk har med deres smartphones. Det skriver Amobil.no

Hele 57 procent er skuffede over hastigheden på deres telefon, og mange oplever problemer med applikationer, som forbinder dem med deres sociale netværk.

Simple funktioner som at surfe på internettet giver også anledning til kvaler.

Ikke nødvendigvis telefonen

Selvom der er problemer med at surfe, streame video eller holde kontakten til vennerne på Facebook, så behøver det ikke nødvendigvis at være telefonen, som er dårlig. Et hav af andre ting kan lige så godt have skylden for nogle af problemerne.

Den almene forbruger er dog ikke altid klar over, hvor problemerne eventuelt kan ligge.

55 procent af de adspurgte vidste ikke, om det var mobilnetværket eller telefonen, som havde skylden, og lidt over halvdelen valgte derfor instinktivt at skyde skylden på telefonen og på producenten.

Sladrer til venner og familie

Kunders misfornøjelse bliver hurtigt udbasuneret til venner og familie.

58 procent af de adspurgte svarede, at der var stor sandsynlighed for at de ville udtrykke deres utilfredshed igennem medier som Facebook og Twitter, imens 57 procent sandsynligvis ville beklage sig til venner og familie.

Fanfare mener at det kan skabe store problemer for mobilproducenterne, der får skylden selvom fejlen sagtens kan skyldes andre problemer.

Det nævnes blandt andet også at 76 procent af de potentielle købere, lader sig påvirke af venner og familie, imens 64 procent lader sig påvirke igennem sociale medier.

Til sidst skal det nævnes at undersøgelsen bygger på en rundspørge blandt 155 tilfældige smartphone brugere, hvilket jo må siges at være et ganske beskedent antal.

Fortsættelse af sagen

Tematikken er fortsat aktuel. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 8/5/2009 fulgte vi op med sagen Mobilen dræber fastnettelefonen – Du læser den her. Seneste nyt om emnet finder du her.