Undgå din mobil får kuldechok

Her et par tips til, hvordan du bedst muligt kan beskytte din telefon i den danske vinterkulde.

Undgå din mobil får kuldechok

Det er begrænset, hvad der findes af mobiltelefoner, som for alvor kan klare det kolde vintervejr vi har i øjeblikket.

Sony Ericsson og LG har dog en del telefoner, som tåler helt ned til cirka 10 grader minusgrader.

Nokias modeller har det bedst med en temperatur på mellem 15-25 grader varme, hvilket jo desværre er langtfra de temperaturer vi har for tiden.

iPhone er ifølge Apple, skruet sammen til at kunne klarer mellem 0-35 grader celsius.

Alle telefoner kan klare mere kulde, når de blot er slukkede.

Tips og tegn

En god ting er, at opbevare sin mobiltelefon tæt på kroppen, f.eks. i en inderlomme, fremfor en lomme der er tættere på og mere udsat for kulde.

Har du telefonen i en taske, kan et etui eller et par uldstrømper være en nødløsning for at holde lidt på varmen

Tegn på din telefon har det for koldt, kan være en hvid skærm, og at klikresponsen bliver dårligere. Ligesom det at den pludselig genstarter af sig selv, også kan være pga. for megen kulde.

Hvis du har mistanke om kuldechok, så vent med at starte mobilen op, til den har været et stykke tid inde i tempererede rum.

Sne, regn og slud

Ligesom brug af telefonen ikke er godt i regnvejr, er det selvfølgelig heller ikke godt i snevejr.

Det kan på samme måde som regnvejr, give fugtskader i sidste ende.

Derfor skal man omgående tage batteriet af, og sørge for at tørre mobilen efter bedste evne. Dette er ikke en garanti, men et forsøg på at give telefonen “kunstigt åndedræt”, når skaden er sket.

Bluetooth-headset fungerer ligeledes dårligt om vinteren, derfor kan det være en idé at bruge det ofte medfølgende headset med ledning, når det er rigtigt koldt.

Seneste nyt om Mobiltelefon

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden har bragt sagen videre. Allerede d. 12/1/2010 fulgte vi historien op med nyheden; P3 har kæmpe succes på iPhone – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.