Unge forventer gratis musik og video til mobilen

Ifølge de unge bør indhold til mobilen ikke koste noget, siger en ny undersøgelse.

Unge forventer gratis musik og video til mobilen

Unge mellem 16 og 35 år forventer, at indhold til mobilen – især musik og video – er gratis. Det er en af konklusionerne i en rapport, som analysefirmaet CCS Insight har lavet.

Flere end 1.000 unge briter har deltaget i undersøgelsen, der ligeledes viser, at sociale netværk har været med til at øge brugen af internet på mobilen. Således besøger en tredjedel af de unge regelmæssigt Facebook og Twitter fra mobiltelefonen.

CCS Insight oplyser ligeledes, at mænd bruger det mobile internet dobbelt så meget som kvinder.