Universal mobiloplader i 2012

Micro-USB som en fælles standard for mobilopladere skal gøre livet lettere for mobilbrugere, og kan nedsætte produktionen af opladere drastisk

Universal mobiloplader i 2012

Mængden af mobilopladere i skuffen stiger i akkurat samme takt, som vi skifter mobiltelefon, men fra 2012 skal dette ændres, idet en ny standard for mobilopladning indføres. Det skriver Business.dk

Det forventes, at en aftale om en fælles standard for opladere underskrives af en række mobilproducenter allerede til efteråret. EU-kommisionen fortæller desuden, at allerede i starten af næste år, er det sandsynligt, at den nye universelle mobiloplader er tilgængelig.

Selv om EU tidligere har truet med at tvinge branchen ind i en fælles standard, har man kunne se trenden i løbet af de sidste par år. Det er blevet mere og mere populært at benytte micro-USB stikket som oplader, og det er netop også denne type som er omdrejningspunktet for aftalen.

Alle de store er med

Det er de helt store spillere på mobilmarkedet som er med på ideen, Nokia, Samsung, Sony Ericsson, Apple, LG og Motorola støtter alle den fælles standard.

Selv om mange telefoner allerede benytter micro-USB stikket til opladning, skal antallet udbredes, og fra 1. januar 2012, skal flertallet af de nye mobiltelefoner understøtte den universelle oplader.

Selvom der tales om en universel lader, så vil den selvsagt ikke virke til ældre mobiltelefoner uden et micro-USB stik.

Kan spare et hav af opladere

GSM association har beregnet, at der kan spares 51.000 tons overflødige opladere ved at indføre den nye standard, og selvfølgelig er det også en bonus, at vi som forbrugere, ikke behøver fylde vores skuffer op med opladere til forskellige mobiltelefoner.

Nye telefoner kan eventuelt leveres uden tilhørende oplader, hvilket måske endda kan betyde en besparelse i købet af en ny mobiltelefon.

Seneste tilføjelse til historien

Der er kommet nyt til sagen. mobilsiden gik et skridt videre. Allerede d. 5/8/2010 fulgte vi historien op med en ny vinkel på temaet Har du købt den nye iPhone 4? Hvad med den gamle? – Artiklen finder du her. Få også seneste nyt om emnet her..