Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   USA: iPhone-køen startet mens Samsung hitter

USA: iPhone-køen startet mens Samsung hitter

I USA lagde de første iPhone-fanatikere sig i kø i søndags. Imens hitter Samsung med deres konkurrent Instinct.

Ingen tvivl om at lanceringen af den første iPhone skabte et kæmpe kaos i USA. Men om iPhone 3G kan skabe lige så meget hype er usikkert. Dog lagde en gruppe på ti personer sig allerede i kø søndag foran iPhone-butikken i New York.

Det burde være nemt, at fastslå at disse var iPhone-fanatikere, men sådan ser det måske slet ikke ud. De ti personer var nemlig i familie, og det kom frem, at de prøvede at slå en rekord - mens de kom med hårde politiske udtalelser til den opmødte presse.

Ifølge mediet Engadget endte det da også med, at politiet blev indblandet. Familien havde medbragt deres baby, som en del af rekordforsøget, og det faldt ikke i god smag hos myndighederne. Gruppen er nu halveret, mens der er blevet lukket for de politiske udtalelser.

Samsung hitter imens

Imens oplever Samsung en kæmpe succes med deres direkte konkurrent til iPhone 3G. "Instinct" er en lignende smartphone, som sælges udelukkende af teleselskabet Sprint i USA. Og mens iPhone slet ikke er kommet på markedet, har Sprint allerede udsolgt Instinct.

Instinct og iPhone er gået i direkte konkurrence imod hinanden, og det ses tydeligt på reklamefilmene, som afspilles på amerikanske fjernsyn. Ifølge Samsung er Instinct også iPhone overlegen - til trods for prisen er mindre.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies