Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   USA: Mobilsalget stiger fortsat

USA: Mobilsalget stiger fortsat

Salget af mobiler er steget 47 procent i USA. Motorola er fortsat nummer ét med den største markedsandel.

De købelystne amerikanere smider stadig flere penge efter nye mobiltelefoner. Det er især de nye smartphones, som Apples iPhone, der rykker. Således sidder iPhone nu på 27 procent af smartphone-markedet i USA.

Tallene stammer fra en frisk opgørelse (tredje kvartal 2007) fra NPD Group, som viser hvordan det amerikanske mobilmarked ser ud.

Salget af mobiltelefoner steg med 16 procent, til 38 millioner solgte enheder, i forhold til andet kvartal i år.

Det er ikke kun inden for de sidste par måneder mobilsalget er steget eksplosivt i USA. Sammenligner vi med tallene fra sidste år, så er salget skudt i vejret med 47 procent, skriver Børsen.

Fremgangen kan også ses på smartphones, som nu udgør 11 procent af det samlede salg mod kun 4 procent i samme kvartal sidste år.

USA: Top 5
Markedsandele ifølge NPD Group, tredje kvartal 2007

1. Motorola 31 %
2. LG 17 %
3. Samsung 16 %
4. Nokia 11 %
5. Sanyo 4 %

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies