Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   USA: Nokia har det hårdt

USA: Nokia har det hårdt

Det amerikanske marked er op af bakke for Nokia, der nu lukker butikker i New York og Chicago. Presset kommmer fra Blackberry og Apple - men også Google spøger.

Nokias konceptbutik i New York (Foto: Nokia)
Nokias konceptbutik i New York (Foto: Nokia)

Nokia er verdens største producent af mobiltelefoner, og med en markedsandel på 40 procent kontrollerer de suverænt verdensmarkedet.

I USA ser det dog noget anderledes ud. Her kæmper Nokia med en markedsandel på omkring 10 procent, og den finske producent har ikke formået skabe samme forbrugerinteresse, som f.eks. Apple iPhone og Blackberry har gjort.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters justerer Nokia nu sin strategi, og lukker deres butikker i New York og Chicago. I stedet skal der satses yderligere på samarbejde med mobiloperatørerne og mobilbutikkerne.

Også Nokias butikker i London og Sao Paolo drejer nøglerne om, skriver Reuters.

Google presser på

Ifølge tal fra ComScore over det amerikanske smartphone-marked har Nokia god grund til bekymring.

Over det seneste halve år har Blackberry og Apple haft stigende markedsandele - mens Nokias platform Symbian stort set ikke har flyttet sig fra bunden af markedet.

Blackberry er stadig langt større end iPhone, og Google der med Android er ny på markedet, har fra februar til oktober 2009 formået at fordoble sin markedsandel, og er nu næsten på niveau med Nokia.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies