Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Usmagelig brug af kameramobiler

Usmagelig brug af kameramobiler

Ambulancefolk beretter om et stigende problem med folk, der næsten vil gøre alt for at få et billede af trafikofre taget med deres mobiltelefoner. Find nogle mere smagfulde portrætter eller drop mobilen, mener Mobilsiden.dk.

Kameramobiler er i de fleste tilfælde en positiv udvikling. Det giver brugere mulighed for at tage øjebliksbilleder uanset hvor de befinder sig.

Desværre er der nogle, der tager dette bogstaveligt. Det forlyder nu, at ambulancefolk i stigende grad oplever, at folk direkte generer deres arbejde i bare iver for at tage et billede af trafikofre med deres kameratelefoner.

For at undgå pågående og forargelige optrin har Københavns Brandvæsen indkøbt læskærme og små telte, som kan afskærme en eventuel ulykke.

”Tilskuere går tættere og tættere på for at få billeder, som de kan vise eller maile til deres bekendte - eller lægge på internetsider”, siger brandchef Jan Axlev fra Københavns Brandvæsen.

I tillæg beretter Falck og Brandvæsenet, at de også oplever tilfælde, hvor de anmassende tilskuere er direkte grove og i nogle tilfælde aggressive.

Kameramobiler er generelt en positiv ting, men det som ikke er positivt er, at nogle folk tilsyneladende ikke ejer for en krone pli og situationsfornemmelse.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies