Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Vær med til at kåre årets bedste filmspil til Android

Vær med til at kåre årets bedste filmspil til Android

Årets bedste spillefilms-inspirerede spil mangler din stemme.

Hos Google er det store kåre-dag og årets bedste spil og applikationer på Play Store skal findes. Tredje kategori er for årets bedste film-baserede spil.

Og de nominerede er:

Despicable Me/Grusomme mig
Håndlangerne har brug for en hånd for at imponere deres grusomme hersker Gru! Aktionspillet overfører filmuniverset fra ’Grusomme mig’ i bedste stil og selvom spillet er henvendt til de yngste vil de lidt ældre også kunne finde underholdning i at styre håndlangerne igennem deres trælse hverdag.

Fast & Furious 6: The game
Her skal der scores ’street credit’ ved at drifte og drøne igennem Londons gader. Ligesom i filmen er det muskelsvulmende action der driver plottet. Hardcore bilspils-entusiaster vil nok finde spil en anelse forsimplet men dem om det. Der er dog en del in-app tilkøb der bør købes for at undgå at spillet bliver langt i mælet.

Hobbit: King of Middle Earth
Vi er dybt inde i kampen om Midgaard. Spillemæssigt læner den sig faretruende nær tidligere udgivelser fra Kabam som Arcane Empires og Kingdoms of Camelot. Nogle vil kalde det kynisk malkning, men spillet er underholdende hvis man ikke har stiftet bekendtskab med Kabams øvrige titler.

MARVEL War of heroes
Tegneserie giganten byder på et kort-baseret spil hvor spillere dyster med kort, med figurer baseret på Marvels univers, der med tiden udvikler nye færdigheder og ekstra styrke. Der hvor spiller halter lidt er at det med tiden bliver tiltagende sværere at gennemføre uden en betragtelig in-app investering.

Temple Run: Brave
Er man bekendt med det oprindelige Temple run spil, hvor en bande glubske gorilla presser en til at løbe over stok og sten, vil man straks føle sig hjemme i Temple Run: Brave. Spillet er dog tilført en (lille) ekstra dimension med bueskydning. Alt i alt et godt spil - men (for) tæt på originalen.

Thor: The Dark World
Hvem ville ikke være tordengud? I dette aktion/eventyr spil baseret på Marvels univers kæmper man side om side med Asgårds mod Loki og hans lumske planer. Grafikken er eventyrlig men selve Thor og hans kumpaner kan være for svære at styre til tider.

Transformers
Også et kort baseret spil hvor Autobots og Decepticons udkæmper hinanden via stats og evner. Vennerne kan udfordres og hundrevis af Transformers kan samles for at få overtaget.

Turbo Racing League
Det virker oplagt at lave et racer-spil omkring turbosneglen. Og spillet er da også blevet meget vellykket, med 9 unikke baner hvor der rykkes fra turbopad til turbopad . Sneglefart findes ikke her. Det er let arkade underholdning men det fungerer!


Mener du at et spil blev i glemt i farten? Du kan tilføje din kandidat her.

Her kan du afgive din stemme for årets film-spil.

Resten af kategorierne kan ses her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies