Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Verden vader i mobiltelefoner

Verden vader i mobiltelefoner

Det globale salg af mobiltelefoner steg med 21 procent i 2006. Nokia og Motorola var de store vindere på markedsandele.

Det samlede salg af mobiltelefoner steg med 175 millioner enheder i 2006 til samlet 990 millioner. Det svarer i runde tal til, at hver sjette indbygger på planeten købte ny mobiltelefon i 2006.

Målt på markedsandele havde Motorola den største fremgang. Producenten sad på 21,1 procent af markedet i 2006, hvilket er en fremgang på 3,4 procent i forhold til det foregående år. Ifølge Gartner bærer Motorolas designerserie Razr en del af æren for fremgangen.

Trods pæne takter fra Motorola er der stadig langt op til mobiltelefonernes konge Nokia, der klart distancerer med en markedsandel på 36,2 procent. Nokias markedsandel voksede med 2,3 procent i 2006.

Efter Nokia og Motorola følger Samsung med en markedsandel på 11,8 procent, hvilket er et lille fald i forhold til 2005. Bunden af listen udgøres af Sony Ericsson, LG, BenQ Mobile og en række mindre mærker. BenQ har oplevet den største tilbagegang med et fald på 2,5 procent i forhold til 2005.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies