Verdens dummeste applikation

Kan du ikke selv finde ud af at parre dine sokker efter vask, kan du få hjælp af verdens dummeste app.

Verdens dummeste applikation

Applikationen BlackSocks er ifølge Jyllands Posten, verdens mest stupide applikation.

BlackSocks går i bund og grund ud på, at man med sin smartphone i hånden, kan scanne sine sokker og dermed sikre at de bliver parret korrekt.

Men hvorfor er det nu så dumt? Fordi applikationen benytter sig af såkaldt NFC-chips, der skal være indbygget i sokkerne.

Hvor køber man sokker med NFC-chips? Det gør man selvfølgelig hos BlackSocks, der også har udviklet applikationen.

Men hvis man ikke kan finde ud af at parre sine strømper, fordi de i størrelse og farve ligner hinanden for meget, hvorfor så overhovedet bekymre sig om det nu er de rigtige sokker der ligger sammen? Dumt!

For at gøre det hele endnu værre…..eller dummere, er applikationen også udviklet til iPhone, som ikke kan aflæse NFC-chips. Det har BlackSocks dog også en løsning på. De har opfundet en sort boks, som kan aflæse NFC-chips og omdanne signalet til iPhone-sprog.

Man kan spørge sig selv, om denne applikation er udviklet for at gøre ting nemmere, eller bare for at udvikle en tåbelig applikation.

Har du efter denne artikel alligevel lyst til at se nærmere på BlackSocks, kan du finde den via Apples App Store