Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Verdens mindste PC

Verdens mindste PC

Kvaliteterne fra en normal PC integreret i lommeformat. SPIGA er halvt netbook, halvt smartphone og lanceres som verdens mindste PC, perfekt til de rejsende.

Selskabet Sagemcom har netop lanceret verdens mindste PC, som de har givet kaldenavnet SPIGA.

Den lille mini-computer vejer blot 315 gram, og er udformet i et elegant, glossy-hvidt design.

SPIGA integrerer ganske enkelt kvaliteterne fra en normal PC i en lille enhed i lommeformat.

Lomme-pc'en er udstyret med en Intel ATOM processor, og kører Windows XP som styresystem.

Det betyder at du kan bruge det samme software på SPIGA'en, som du benytter på din computer derhjemme (Word, Excel og så videre).

Input sker ved tastatur indtastning, når du åbner enheden, dukker et komplet QWERTY keyboard frem.

Tasterne er desuden så store, at man godt kan benytte to hænder til at skrive med.

Halvt netbook, halvt smartphone

SPIGA enheden er vel en ganske naturlig udvikling, telefonerne bevæger sig imod at være små lomme computere samtidig med at computerne bliver mindre, så de nemmere kan tages med på farten.

Kombineres de to verdener, fås en Pocketbook, som indeholder lidt fra de to verdener.

Skærmen er 4,8 tommer stor og trykfølsom (styluspen medfølger) med en opløsning på 1024x768 pixels. Der burde altså være plads nok på skærmen, når du browser rundt på diverse hjemmesider.

Den lille enhed er selvfølgelig skabt til at have med på farten, det afspejler nogle af specifikationerne også, der er blandt andet webcam, mikrofon, bluetooth understøttelse samt en SIM-kort læser.

Ydermere er SPIGA udstyret med en SSD harddisk på 8 GB, Mini-USB 2.0 tilslutning samt en microSD kortlæser.

3G, WiFi og HSDPA

En enhed som er beregnet til de rejsende, skal selvfølgelig have diverse former for netværkstilslutning.

Understøttelse af 3G (og HSDPA) samt WiFi, gør at brugeren kan være online stort set alle vegne.

Idet styresystemet er Windows XP, er det dejlig nemt at udstyre maskinen med programmer som Skype, MSN og andre chatprogrammer, som måske ikke virker på mobiltelefonen.

Det bliver spændende, at se om SPIGA'en rent faktisk kan lukke et eller andet hul imellem avancerede mobiltelefoner og netbooks.

Specifikationer

- 158 x 94,1 x 18,6
- 4,8 tommer trykfølsom TFT
- Webcam (1,3 megapixel)
- 1,5 W mono højttaler
- Mikrofon
- Stereo headset
- Sim-kort læser
- Bluetooth
- QWERTY tastatur
- Mini-USB tilslutning
- MicroSD kortlæser
- Intel ATOM processor
- Windows XP
- 8 GB SSD harddisk
- WiFi, 3G, HSDPA

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Tejs 18-03-2010 09:57:19

Det er da et interessant marked, men det her produkt er jo ikke ligefrem den helt store revolution, når oqo har været på markedet i flere år. Deres seneste model 2+ tilbyder desuden langt større harddisk og hdmi tilslutning i en fin trykfølsom 5" udgave på 450 gram.

0 0

Om brug af cookies