Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Vertu fylder 10 år

Vertu fylder 10 år

Fra 20.000 til 700.000 kroner er voldsomt for en mobil. Mod alle ods fylder Vertu nu ti år.

Mobilmærket Vertu virker ikke voldsomt bekendt, men alligevel fylder de ti år den 1. april, og nej det er ikke en aprilsnar.

I anledning af sit jubilæum vil selskabet på selve dagen relancere sin Constellation-model i de fem nye farver: blå, rød, grøn, sort og rosa. Oprindelig blev Constellation lanceret i en neutral stålgrå og sort farve.

Der er ikke ændret noget ved selve mobilen og er på ingen måde up to date. Derfor har den hverken kamera, 3G, radio, mp3-afspiller eller andre moderne ting.

Selv om det lyder som en mobil, der ikke kan meget mere end ringe, så skal du ikke tro den er billig. Vertu koster fra omkring 20.000 og op over 700.000 kroner, afhængig af hvilken model du vælger og hvilke materialer den er lavet af. Der findes eksempelvis enkelte mobiler lavet i 18-karats guld og diamanter.

Nokia hjalp Vertu i gang i 1998 og fire år senere kom den første model Signature på markedet. Den kom blandt andet i guld, stål og hvidguld. Siden er det blevet til de tre andre modeller Ascent, Diamond og Constellation. Udover disse fire er der lavet flere specielle versioner.

Danmark har kun to forhandlere af Vertu.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies