Vertu går konkurs: Slut med mobiler til 200.000 kr.

Den britiske hyperluksus-producent Vertu er færdig med at fremstille smartphones

Vertu går konkurs: Slut med mobiler til 200.000 kr.

Når det ikke kun være fint nok, var den britiske mobilproducent Vertu leveringsdygtig med telefoner der tydeligt kunne signalere, at ens rådighedsbeløb hørte til de øverste en procent.

Hos Vertu begyndte den billigste smartphonemodel til en pris på 11,100 britiske pund, svarende til over 90.000 kroner herhjemme, mens topmodellen – støbt i 18-karat guld – løb op i 39.100 pund, omkring 330.000 kroner. Særligt for telefonerne var, at hele displayet var udført i safirglas.

Se også:  Her er Bentley-mobilen. Pris: 93.000 kr.

For den britiske producent er eventyret i midlertidigt ovre. BBC skriver, at luksusproducenten er gået konkurs. I alt 200 tidligere ansatte er nu uden job hos det fallitramte selskab.

En ny tyrkisk investor var i foråret klar til at redde selskabet, men et underskud på 128 mio. pund var for stor en regning til at kunne redde selskabet fra bankerotten.

Vertu blev grundlagt i 1998 af finske Nokia, men blev solgt fra i 2012. Året efter frasalget skiftede producenten fra Symbian til Android som styresystem til selskabets smartphones.

Se også:  Vertu lancerer snart ny mobil med hæderlige specifikationer

Mere nyt om temaet

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 12/7/2017 blev sagen bragt videre med sagen om Første pressefoto lækket: Her er Google Pixel 2 XL – Følg den videre udvikling her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..