Vi dropper Internet Explorer 6

Smid Internet Explorer 6 ud af din computer, lyder opfordringen fra Mobilsiden.dk, der nu stopper udviklingen til den gamle browser-version.

Vi dropper Internet Explorer 6

Bruger du Internet Explorer 6 skal du i fremtiden ikke forvente, at Mobilsiden.dk, Mobilpriser.dk, Mobildebat.dk, Mobilsalg.dk og Frisms.dk vises korrekt på din skærm.

Som en lang række andre internetmedier, har også Mobilbasen ApS, der står bag de nævnte sider besluttet, ikke længere at kaste udviklingsresourcer efter den gamle Microsoft-browser.

Beslutningen er taget, som led i en generel opfordring fra branceorganisationen FDIM, som også Mobilbasen ApS er medlem af.

 – “Det kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer i form af udviklingstimer hos de enkelte medier, når der skal udvikles til mange browsertyper. IE6.0 er på kraftig retur, da mange brugere allerede har opdateret deres browser til en nyere version, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt for medierne, at blive ved at understøtte en gammel browserversion,” siger Jon Lund, direktør i FDIM.

I fremtiden vil du blive mødt af et informationsvindue, hvis du bruger Internet Explorer 6, der opfordrer dig til at opgradere eller benytte en anden browser.

Læs også:
 – Drop-ie6.dk