Vi kan multitaske mens vi bruger mobil

Mobilen gør, at vi kan lave flere ting samtidig, viser en undersøgelse.

Vi kan multitaske mens vi bruger mobil

De fleste kvinder ved det jo allerede – og kan kun nikke genkendende til resultatet af Nokias nye undersøgelse – kvinder kan multitaske.

Nokias undersøgelse er foretaget med 5000 deltagere i flere lande verden over. 79 procent af de adspurgte nordmænd og danskere hævdede, at de kunne lave flere ting på én gang. Hos finnerne var det "kun" 74 procent.

Over 80 procent af de adspurgte nævnte mobiltelefonen gør det nemmere, at få job og privatliv til at hænge sammen. 63 procent mener deres mobil gør dem mere effektive, og 74 procent mener mobilen har gjort det nemmere for dem, at gøre flere ting på en og samme tid.

Når det kommer til madlavningen, så fortæller 75 procent af kvinderne, de kan sørge for maden ikke brænder på, mens de snakker i telefon. 50 procent kan også fixe make-uppen –  imens de snakker.

Undersøgelsen er foretaget af Nokia på deres hjemmeside i perioden 15. oktober – 1. november 2007. De adspurgte er fra England, Spanien, Finland, Italien, Kina, Brasilien, Tyskland, Danmark, Frankrig, USA, Sverige og Norge.