Video af iPhone 8-dummy viser det nye design frem

En ny video fra Twitter-tipsteren OnLeaks viser en specialfremstillet dummy-enhed af iPhone 8, som giver det hidtil billede af, hvordan den ser ud.

Video af iPhone 8-dummy viser det nye design frem

iPhone 8 må efterhånden kandidere til den mest lækkede smartphone. Det skyldes blandt andet Twitter-tipsteren OnLeaks, som har været ganske flittig til at dele billeder af Apples kommende topmodel.

Læs også: Kun 4 mio. iPhone 8 med OLED-skærm klar ved salgsstart

Nu er han tilbage med mere nyt – ja, det måske hidtil bedste indblik i, hvordan den ene af de tre iPhones kommer til at se ud. Sædvanligvis allierer OnLeaks sig med et medie til at bringe sine 3D-renderinger af kommende smartphones, men denne gang er han gået skridtet videre.

Video viser iPhone 8 frem ned til mindste detalje

Ud over at have delt et væld af renderinger og en kort video af iPhone 8 med hjemmesiden MySmartPrice har han også arbejdet sammen med prissammenligningstjenesten TigerMobiles. Hjemmesiden har fremstillet en iPhone 8-dummy med en CNC-maskine på baggrund af såkaldte CAD-filer direkte fra fabrikken, som fremstiller den nye iPhone.

Læs også: Front og bagside fra iPhone 8, 7s og 7s Plus lækket

Der er altså ikke tale om en rigtig iPhone 8, men blot skelettet, der til gengæld bør have de rette dimensioner ned til mindste detalje. I en næsten fire minutter lang YouTube-video pakkes dummy-enheden ud, hvorefter den vises frem og måles fra alle leder og kanter.

iPhone 8
Sådan ser iPhone 8-dummyen ud indvendigt.

Designet ser ud til at stemme fuldstændig overens med de mange tidligere viste billeder og videoer af den 5,8” store iPhone 8, som udstyres med en OLED-skærm, der dækker langt mere af skærmen end tidligere iPhones. Som nogle af de helt store nyheder dropper Apple unibody-konstruktionen til fordel for en ramme af rustfrit stål, som holder både fronten og bagsiden af glas sammen.

Læs også: Nye skitser: iPhone 8 med OLED-skærm bliver større end iPhone 7

Også kamerahuset er ændret markant i forhold til iPhone 7 Plus. Apple ventes dog også at lancere en iPhone 7s og iPhone 7s Plus sammen med den specielle iPhone 8, så hvis du er mere til det nuværende iPhone-design, ser der altså ud til at være mulighed for at få fat i dette også.

Apple har været plaget af problemer med at få leveret nok OLED-skærmpaneler fra Samsung til den kommende iPhone 8, og derfor ventes der kun at være 3-4 millioner eksemplarer af den nye iPhone til rådighed ved salgsstarten en gang i september måned. Til gengæld bliver der formentlig rig mulighed for at få fat i de to billigere iPhone 7s-modeller.

Mere om sagen

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. mobilsiden gik et skridt videre. 29/6/2017 blev fortællingen ført videre med nyheden; Telenor Norge lancerer SMS+ baseret på RCS – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.