Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Video- og fotokameraet i Samsung Galaxy S II - sådan er det

Video- og fotokameraet i Samsung Galaxy S II - sådan er det

Vi har taget et par snapshots med Samsung Galaxy S II. Se dem her.

Den nye Android topmodel Galaxy S II fra Samsung, har et kamera på otte megapixels, der faktisk tager nogle helt fornuftige billeder.

Kameraet starter op på næsten ingen tid, hvilket er en god ting, når motivet pludselig står foran én.

Det er også muligt at flytte fokuspunktet, blot ved at trykke på skærmen, men desværre har mobilen ikke en dedikeret kameraknap. Det vil sige, at man er nødt til at trykke på udløseren på skærmen, for at tage billedet.

Tilgengæld er den lynhurtig til at fokusere og få billedet i kassen.

Gode funktioner

Selve kamerapplikationen indeholder basale features som farvetoning, hvidbalance, ISO, billedstabilisator, blinkregistrering m.v.

Og præcis som på iPhone følger kameraikonerne nu med, når mobilen vendes fra horisontal til vertikal visning.

Desuden kan ens aktuelle GPS-position automatisk sættes ind på billederne (GEO-tagging), så man altid på et kort, kan se hvor de er taget.

HD-video i 1080p

Galaxy S II kan optage video i Full HD 1080p, hvilket den håndterer overraskende hurtigt. Præcis som still-kameraet, starter videokameraet også i det øjeblik, at der trykkes på udløseren.

Det er også muligt at optage i mindre videoopløsninger, så videoerne fylder en smule mindre.

Tilgengæld er det vildt sørgeligt, at Samsung ikke har lavet mulighed for at refokusere undervejs i optagelsen. Videooptageren laver løbende autofokus mens man optager. Det betyder, at går du f.eks. tæt på et motiv mens optagelsen kører, så stiller mobilen automatisk skarpt igen.

Det er derimod også et plus, at der på mobilen medfølger en gratis videoredigerings-applikation, der egentlig fungerer helt hæderligt.

Herunder kan du se en række billeder samt et videoklip, som vi har taget med S II'eren.

Læs også:
 - Første indtryk af Samsung Galaxy S II
 - Sådan er Galaxy S II i sollys

Billeder taget med Samsung Galaxy S II

Videoklip i 1080p optaget med Samsung Galaxy S II

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Hans Toftholm 22-06-2013 21:42:08

Er det muligt at få dato og tid ind på de billeder der tages ?

0 0
Mobilsiden.dk 16-05-2011 11:40:01

Hejsa!

Så er testen af Samsung Galaxy S II klar:
http://www.mobilsiden.dk/mobiltest/samsung-galaxy-s-ii-den-fedeste-android-mobil-kaempe-mobiltest,lid.15600/

0 0
David 07-05-2011 19:34:01

Det er udemærket.. meget farvefyldt.

Foretrækker dog stadig video fra Nokia N8

her er lidt sammenligning :)

http://www.youtube.com/watch?v=wfHyK1joQk0&feature=relmfu

0 0
BE 06-05-2011 21:09:15

når du tager film med mobilen kan du så ikke lige tage og bruge stativ, så billedet ikkke ryster så meget(ha., ha.)

0 0
Mobilsiden.dk 08-05-2011 21:55:45

Hej BE

Tak for input. Jo - men på den anden side, så giver klippet jo et meget godt indtryk af, hvad man som bruger skal forvente at opnå mht. optagelser :)

0 0
PointHeaven.com 05-05-2011 21:38:30

Intet om kameraet, men er i tvivl om hvad mobilen kommer med - Bliver der kun en 16gb tilgængelig på release dagen? Ville nu helst have fingre i en med mere hukommelse.
Bliver sikkert sådan, at 1md. efter er der en 64gb til næsten samme pris..

0 0
JesperSP 06-05-2011 11:41:11

Det kan godt være at den kun har 16GB internt, men til gengæld kan du jo bare smide et 32GB SD-kort i den. Det er jo ikke en IPhone, hvor du skal betale i dyre domme for at få lidt ekstra hukommelse, vel? :)

0 0
PointHeaven.com 06-05-2011 12:22:01

Nåhhh ja :-D havde jeg da helt glemt :-D

0 0
Madsvegas 05-05-2011 23:26:33

Der kommer ikke nogen 64gb model. Der kommer kun 16gb og 32gb :)Du skal nok ikke regne med prisen er faldet om et månede. Da den vil være udsolgt, det næste lange stykke tid!!! :(

0 0
Slaraffenland 05-05-2011 16:18:03

Hej John
Har lige zappet igennem billederne inde på picasa... mit første indtryk var "OK, men ikke prangende". Er det også dit indtryk, når du i artiklen skriver "helt fornuftige billeder" ? Jeg spørger fordi jeg umiddelbart vil mene, at jeg har set flottere billeder taget med andre mobiler (tror vist SonyEriccson). Det er mit indtryk, at HTC og Samsung generelt tager OK-billeder, men hellere ikke mere end det. Hvad siger du?

0 0
Mobilsiden.dk 05-05-2011 23:02:40

Uha, det er et godt spørgsmål.
Jeg synes personligt billederne er "fornuftige". Det er ikke Nokia N8-niveau - men bestemt heller ikke et dårligt resultat...

0 0
Henrik 06-05-2011 09:54:47

Tak John fordi du tager dig tid til at svare:)

Men da kamera delen betyder noget for mit valg
af min næste smartphone,og valget sikkert bliver imellem Samsung SGS2 eller LG 2X ville
jeg vildt gerne vide om du mener de er på højde med hinanden eller Samsung SGS2

0 0
Henrik 06-05-2011 09:54:45

Tak John fordi du tager dig tid til at svare:)

Men da kamera delen betyder noget for mit valg
af min næste smartphone,og valget sikkert bliver imellem Samsung SGS2 eller LG 2X ville
jeg vildt gerne vide om du mener de er på højde med hinanden eller Samsung SGS2

0 0
JesperSP 05-05-2011 18:35:59

Var overbevist om at SGS2 havde et bedre kamera end SE Arc efter at have læst dette review (http://www.gsmarena.com/samsung_galaxy_s_ii_vs_lg_optimus_2x-review-585p3.php). Men jeg synes nu desværre at der er skruet lidt for meget op for farverne på de SGS2 billeder der er vist her..

0 0
Henrik 05-05-2011 19:29:05

Hej John,

Du skriver kameraet er OK,synes du det er bedre ind det der er i LG 2x ???

Grunden til jeg spørger er at jeg har haft flere mobiler fra Samsung!! Ikke en af dem har haft et OK kamera.....Hvor typisk LG brugte førhen Schneider optik som var ganske godt ;-)

Ville værre fedt med en samligning af kameraet delen mellem ( Samsung SGS2 - LG 2X - Sony/Ericsson Arc )

0 0
Kaare 05-05-2011 16:00:53

Eh, jo de har da?!?

Samsung Galaxy S2 har autofocus under videooptagelser:

Citat fra gsmarena.com:

The camcorder features continuous autofocus, which is pretty smooth though a bit slow at times.

0 0
Mobilsiden.dk 05-05-2011 23:03:12

Hej Kaare,

Tak for info. Det har jeg ikke været opmærksom på. Men vil da efterprøve det...

0 0
JesperSP 05-05-2011 15:50:40

Jeg er lidt "rystet" over hvor meget videoen ryster, selv når kameraføreren forsøger at holde det stille. Det samme ser man i eksemplerne på phonearena.com - Er billedstabilisatoren slået til? - for hvis den er er den meget dårligere end på min old-nordiske Nokia N82.


http://www.youtube.com/user/PhoneArena#p/u/7/GHY7sMwlR_o

0 0
Exert 06-05-2011 13:26:37

Det er den velkendte "Jelly effect". Det har ikke noget at gøre med "HD-skarphed", men noget at gøre med at sensoren optager billederne i sektioner. Tror ikke det er noget der kan fikses med en billedstabilisator.

0 0
05-05-2011 15:55:39

Mener at det har noget med HD optagelsen at gøre. Altså at video/billedet er så skarpt, at selv den mindste bevægelse popper lige i øjnene...Har set en her på siden skrive en del om det, kan dog ikke huske hvem :D

0 0
Lindberg 05-05-2011 15:13:05

Hvorfor er billederne på Picasa ikke geotagget? Når jeg uploader billeder tage med iphone til Picasa, så er der altid GPS-koordinater knyttet til billedet. Kan denne telefon ikke det eller har du bare slået det fra John?

0 0
Mobilsiden.dk 05-05-2011 16:21:02

Hej Lindberg.

Faktisk er de GEOtagget. Så jo det virker ;)

0 0
Zeb 05-05-2011 16:39:57

Når jeg kigger på Picasa albummet står der altså også at der hverken er længde eller breddegrad, og når jeg kører et billede gennem en exif læser får jeg heller ingenting. Så enten er det noget med privacy settings hos Picasa, eller også har det ikke været slået til da de blev taget?

Ikke at jeg ikke godt ved den er i stand til det, og jeg har tænkt mig at bruge det som bare pokker :]

0 0
mss999 05-05-2011 17:51:50

Alle billederne har geo tags i exif data når jeg downloader dem.

Er du sikker på at du ikke blot downloader det resizede billede i browseren og ikke originalen eller originalerne via download knappen?

Alle billederne har geo tags både ved download af hele albummet direkte til picasa (kun en option hvis du har picasa installeret), men også hvis du downloader dem enkeltvis via knappen på det enkelte billede.

I picasa vises ikonet for geotag fint, samt placeringen vises på kortet.

Her er f.eks. første billedes geotag taget fra exif data efter download:

Version ID : 2.2.0.0
Latitude Ref : North
Latitude : 55° 25' 15.00"
Longitude Ref : East
Longitude : 10° 28' 8.00"
Haltitude Ref : Other
Haltitude : 0.00
TimeStamp : 5
Processing Method : ASCII
Date Stamp : 0111:04:04

/m

0 0
Zeb 05-05-2011 23:31:25

My bad jeg kogte vist lidt rundt tidligere idag - det var selv. ikke det downloadede billede jeg havde fået åbnet.

Men det er da spøjst at geotag data ikke er gemt så det bliver vist i webalbummet?

0 0
David K 05-05-2011 14:21:29

Ganske fint ud, selvom jeg synes optagelserne jeg har set via youtube hakker / er utydelige når man panorere. Men det er måske en typisk svaghed på mobiltelefoner idag?

Eller er det i virkeligheden den monitor jeg kigger på der gør det? :)

0 0
spock123 05-05-2011 15:37:54

Har du overvejet om det kunne være flash-komprimeringen der bruges på YouTube?

De meldinger jeg har er, at plugger man den optagede video på et tv, ser det godt ud. Når man uploader til Youtube, komprimeres kvaliteten voldsomt, og konverteres samtidig til flash streaming. Dette giver ofte problemer ved panoreringer m.v, simpelthen fordi bitraten er lavere end ved originalvideoen.

0 0

Om brug af cookies