Vild skærmopløsning på ny smartphone

Den nye Oppo 'Find 7' får en skærmopløsning på 2K. Dermed er handsken for alvor kastet overfor de andre producenter.

Vild skærmopløsning på ny smartphone

Måske er Oppo ikke det mest kendte mærke herhjemme, men med deres kommende smartphone ’Find 7’, skal opmærksomheden nok blive ledt i retning af den kinesiske mobilproducent. Der har været rygter ude siden juli, og nu er de så endeligt blevet bekræftet.

’Find 7’ kommer til at få en 2K 5.5” skærm med en opløsning på 2560 x 1440 pixel, hvilket svarer til en 27” computerskærm eller 538 pixel pr. tomme.


Dette alene, skal nok få mundvandet til at løbe i en stille strøm ud over læberne på de fleste mobilfreaks, når kæben har ligget på gulvet et stykke tid. Men for at give den en tand mere, har Oppo besluttet, at lave mobilen næsten uden ramme, hvilket reducere størrelsen på hele telefonen.

Ud over den vilde skærmopløsning, så har det ikke manglet på rygter omkring hvad telefonen ellers kommer til at indeholde.

Ingen af disse er dog bekræftet af firmaet selv, men de fleste tech-sites synes dog at have hørt det samme, nemlig at ’Find 7’ bliver udstyret med enten en Snapdragon 805 chip med 3GB RAM til at håndtere skærmen, og henholdsvis 5 og 13 megapixels på front- og bagkameraet.

Dermed melder ’Find 7’ sig ikke ind i klubben blandt Sony Experia Z1 og Nokia Lumia 1020, hvad angår kameraet, men overhaler flere at de populære frontmodeller hos bl.a. Apple og Samsung.

’Find 7’ skulle ramme gaden i starten af 2014, men kan nå at blive overhalet indenom af andre producenter, som også har varslet 2K modeller inden længe. Oppo er dog de eneste, som nu har bekræftet og angivet en tidshorisont.