Vild tech: Dette cover kører Android på iPhone

Et cover-prototype gør det muligt at få både Android og iOS til at køre på samme enhed.

Vild tech: Dette cover kører Android på iPhone

Nu er det omsider muligt at få både Android og iOS til at sameksistere på samme enhed – til en vis grad.

Det er netop lykkedes for Nick Lee, chefudvikler hos Tendigi, at forene de to duellerende styresystemer til smartphones ved at slutte et specialudviklet cover til en iPhone.

Testenheden er en iPhone 6S Plus der som forventet afvikler iOS som den skal, men fyres der op for Tendigis’ app og sluttes cover prototypen til, så kører Android.

Kunststykket skulle i teorien ikke lade sig gøre, for iOS’ sikkerhedsprotokoller nægter at afvikle apps der tillader at tredjeparts applikationer eller kode sættes i gang. Denne sikkerhedsfeatures omgår Nick Lee ved at køre Android på ekstern hardware gemt inde i det batteridrevne cover. Det skriver Thenextweb.com.

Nick Lee er tidligere kendt for at have succes med alternative styresystemer til Apples produkter. Sidste år trak det overskrifter da det lykkedes ham at installere Windows 95 på et Apple Watch.

Kræver fortsat udvikling

I en video fremviser Nick Lee det særlige setup i aktion. Her ses hvordan Android fungerer, men flere steder ses det at protypen fortsat er under udvikling. Interfacet udfylder ikke hele skærmen og de enkelte ikoner og andre elementer er meget små.

Samtidig skal coveret rumme en del elektronik samt et batteri, hvilket gør coveret klodset og upraktisk i brug.

Alligevel ser Nick Lee muligheder i Tendigis nye Android/iOS hybrid og antyder, at han er villig til at udvikle en mere anvendelig forbrugerudgave hvis efterspørgslen bliver stor nok.

Du kan se hybrid telefonen i aktion nedenunder:

Mere til stoffet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden fulgte op på historien. 15/4/2016 fulgte redaktionen op med et indlæg om Lav dit eget personlige cover med Google Live Cases – Den finder du her. Få også seneste nyt om emnet her.