Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ville du købe denne her B&O-mobil?

Ville du købe denne her B&O-mobil?

Designer har ladet fantasien få frit løb og forestiller sig, hvilken form for smartphone som Bang & Olufsen og Samsung kunne skabe sammen. Ville du købe den?

Den franske designer, Antoine Brieux, har leget lidt med tanken om, hvordan en Android-mobil fra Bang & Olufsen kunne tage sig ud. Manden forestiller sig et samarbejde med Samsung, og har tegnet en konceptmobil, der umiddelbart godt kunne gå hen og blive et hit - hvis den altså nogensinde bliver til virkelighed.

Antoine Brieux forestiller sig en mobil, BoPhone M Concept, med et lettere buende design med en tykkelse på 9,48 millimeter i toppen, men en lidt slankere profil i midten og bunden. I fantasiverdenen er den udstyret med en 4,3-tommer Super AMOLED Plus-skærm, en 1,5-gigahertz dualcore-processor og 64 gigabyte lagerplads, der kan udvides med MicroSD-kort.

Den har selvfølgelig lydteknologi fra Bang & Olufsen, der blandt andet inkluderer bedre højttalere og en tilhørende højttaler-dock.

Umiddelbart skiller konceptmobilen sig ud fra eksisterende på markedet og blander bløde organisme linjer med Bang & Olufsens minimalistiske tilgang til design.

Hvad siger I her på siden? Kunne I finde på at smide pengene efter en mobil i stil med dette koncept, eller har designeren skudt helt ved siden af?

Du kan se mange flere billeder af konceptmobilen lige her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

HELGE KROHN 26-09-2011 17:03:59

Ja helt sikkert. Jeg har Serenata i dag, så ingen tvivl om det, Så håber den bliver til virkelighed

0 0
HELGE KROHN 26-09-2011 17:03:57

Ja helt sikkert. Jeg har Serenata i dag, så ingen tvivl om det, Så håber den bliver til virkelighed

0 0
Erik jensen 26-09-2011 07:20:07

NEJ Det har intet med B&O at gøre.. Og B&O ville aldrig være nødt til at skrive Bang& Olufsenn med kæmpe bogstaver på bagsiden, det står altid skrevet distret, da designet burde tale for sig selv.

Iøvrigt har B&O fortalt at de aldrig vil lave en mobiltelefon mere , mebn man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, efter Android er kommet på banen.. problemet vil i såfald vælret prisen dere ville kommet til at liggge på omkribg 10-12 .000 kr altså ca det 3 dobbelte af en de bedte smartphones idag..

0 0
Christoffer 25-09-2011 21:45:40

gud nej den ligner jo iPhone 4 lidt på bagsiden skal Apple nu ikke også sagsøge B&O for patentbrud eller hvad?

0 0
Nino 19-09-2011 19:06:17

...men ser godt ud. B&O laver det i grå alu. Synes hellere ikke at der er noget unikt over designet - ligner andre samsung for meget og Arc også.

Men jeg ville helt sikkert være interesseret i en eksklusiv smartphone. Selv om jeg er glad for min Iphone4, og der også er stor sansynlighed for at jeg køber Iphone5, så ville det være fedt at have en telefon som ikke er så udbredt. hvis jeg skal skifte fra Apple, så SKAL software bare spille!

0 0
Styxx 19-09-2011 18:54:07

Jeg synes faktisk telefonen er mega fed! Men synes ikke den er B&O navnet værdig. Ved ikke hvad der skal ændres, men den har bare ikke det der B&O "look".

Og som Jøren siger, så hellere WP7.

Men prisen vil jo nok blive så høj, at det ikke vil give mening. Men man kan jo håbe :)

0 0
JB 19-09-2011 18:50:02

Hvad blev der egentlig af Lumigon? Det er et år siden (august '10 mener jeg) at de præsenterede deres telefon og så har der bare været stilhed lige siden...?

0 0
Henrikmand 21-09-2011 14:08:53

Det var da et godt spørgsmål!

Lumigon's første design kunne faktisk godt have været et B&O produkt, og inden jeg havde set andet end overskriften til denne artikel, havde jeg allerede et billede i hovedet af Lumigon's første design.

Men den sild er vist både død og røget.

... måske kunne B&O købe det gamle Lumigon design, og realisere dét, i stedet for dette her forsøg, som mest af alt ligner de forkølede LG/Armani dimser...

0 0
Bepper 19-09-2011 17:19:49

- men sørg nu for at man kan holde fast på den! Og den ikke smutter ud af fingrene

0 0
Kim 19-09-2011 14:59:52

en 14 tommers alu-plade den er svøbt ind i? BO ville da aldrig gå med til sådan et design, der er at for lidt overflødigt alu og alt for bløde linjer... Og så er den i det hele taget slet ikke klodset nok.

0 0
Kenny 19-09-2011 14:41:03

Jeg synes den minder meget om SE ARC?
Det er nok den buede ryg der gør det.

0 0
Henrikmand 19-09-2011 14:40:39

Nej - helt ærligt, så synes jeg slet ikke den har noget unikt design, som lugter af det hæderkronede og topdesignede B&O.

Specs lyder lækre, men det har ingen større betydning. Det er med B&O lidt som med Apple og Rolls Royce: du behøver ikke at kende antal hestekræfter. Der er nok!

Det handler om brugerflade og design, og det SKAL være B&O, og det skal være gennemtænkt, så det spiller 100% med deres øvrige sortiment.

0 0
Jøren 19-09-2011 14:22:19

Er helt klart fristet af denne BoPhone???
Drømmen ville være denne telefon med WP7 i stedet for Android. 64 gb er lige i overkanten, så forhåbentlig kommer den i mindre og til en overkommelig pris.

0 0
Thomas Kristensen 19-09-2011 13:57:08

Den ser vild fed ud, men den bliver sikkert også mega dyr 10,000 + :-(

0 0
Lopdrup 19-09-2011 13:28:12

Den er vild nok, ville da godt have sådan en sag....:)

0 0

Om brug af cookies