Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Vodafone har fået nok af Apple - hvem sælger nu iPhone?

Vodafone har fået nok af Apple - hvem sælger nu iPhone?

Vodafone var en af de største favoritter til at få retten til iPhone i Europa, men nu har selskabet fået nok. Orange, O2 og T-Mobile står klar i stedet.

Rygterne svirer med hvilket selskab, der skal stå for salget af iPhone i Europa. Men nu har en af kandidaterne fået nok.

Vodafone har fået nok af Apples krav. Blandt andet går kravene på, at Apple skal modtage dele af indtægterne fra datatrafik, samt at Apple skal godkende alle internetsider brugere må have adgang til.

Bolden er altså blevet spillet videre til Orange, T-Mobile og O2, og hvem vil egentlig få eneretten?

T-Mobile

T-Mobile ser ud til at være den mest sandsynlige kandidat. De fleste rygter rapporterer om selskabet, men Apple har måske også lavet en lille fejl.

Da iPhone-fanatikere endelig fik hacket iPhone i USA, kom det nemlig frem, at telefonen allerede havde T-Mobile-filer i sig.

- "Default_CARRIER_TMOBILE.png", står der klart og tydeligt i telefonens hukommelse, og det kan måske røbe, at iPhone allerede er klar til T-Mobile?

Som man har kunne læse her på Mobilsiden.dk, har en tysk avis da også rapporteret om at forhandlingerne allerede er lukket til T-Mobiles fordel.

O2 og Orange

På trods af at T-Mobile og Vodafone umiddelbart har ført i kapløbet, skulle O2 og Orange også stå klar.

Ifølge den amerikanske avis The Times, er det da også de to selskaber, der nu har fundet vej til Apples hjerte.

Alternativet

Selvom Apple godt kan lide eksklusivitet, så ser det ud til, at de måske må nøjes med et alternativ - nemlig alle tre selskaber.

Ingen af de ovennævnte selskaber dækker hele Europa, og da man kan forvente at Apple vil have iPhone til hele Europa, bliver de måske nødt til at gå på kompromis.

Og alternativet er nok det mest sandsynlige. Det vil betyde, at O2 vil løbe med salget i Storbritannien, T-Mobile i Tyskland og Orange i Frankrig.

Desværre for os, vil det også betyde mere ventetid for danskere. Europæiske lande udover Tyskland, Storbritannien og Frankrig vil formentlig skulle vente på endnu flere aftaler.

Heldigvis fortæller danske teleselskaber, at de også ligger i forhandlinger med Apple. Men mon ikke Apple priotere O2, T-Mobile og Orange højere? Vi venter i spænding...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies