Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Vovehals skal teste ny ultra holdbar smartphone

Vovehals skal teste ny ultra holdbar smartphone

Det finske mobilselskab Adaia vil sammen med vovehalsen Jeb Corliss udvikle en ultra holdbar smartphone.

Det finske mobilselskab Adaia har annonceret et partnerskab med den verdenskendte base-jumper og vovehals, Jeb Corliss om udviklingen af en ny særdeles hårdfør smartphone.

Jeb Corliss skal blandt andet stå for test af den nye telefon, når han drager ud på halssprækkende eventyr over hele verden.

I løbet af 2013 vil han tage telefonen med til en række extremsport events, i nogle af de mest øde områder af kloden.

Telefonen, som vi endnu ikke kan vise noget billede af, er designet til udøvere af vandring, sejlads, klatring, ski, cykling, snowboard og meget mere.

Da telefonen er designet til brug i øde områder, hvor der højest sandsynligt ikke er mobildækning, har den selvfølgelig integreret et ”GPS search and rescue” system, så nødstedte extremsportsudøvere kan få hjælp.

Hvornår telefonen bliver tilgængelig i handlen er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: PrNewswire, Adaia

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies