Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   W580i - ny walkman til sport

W580i - ny walkman til sport

W580i er en 14 mm. tynd musikmobil specielt designet til fritid og sport. Modellen kommer med skridttæller, stopur og kaloriemåler.

Med Sony Ericsson W580i føjes endnu en musikmobil til Walkman-serien.

Musiktasterne er helt i front, og modellen kunne ved første øjekast ligne en mp3-afspiller, eller med god vilje en iPod. De almindelige taster sidder gemt under slideren og kan således bringes til syne, når slideren åbnes.

Med følger et hukommelseskort på 512 MB af typen 'Stick Micro m2'. Det giver plads til omkring 80 mp3-sange i høj kvalitet. Benyttes musikformatet eAAC+, kan der ifølge producenten være intet mindre end 470 sange. Hvis dette ikke rækker, har W580i også FM-radio med RDS.

W580i er skabt til den aktive målgruppe og har således skridttæller, kaloriemåler og stopur. Der er også inkluderet træningsfunktioner. På det område minder den altså om Nokia 5500 Sport.

Kameraet i telefonen er på 2 megapixels. Vægten er nede på 94 gram. Selve mobilen måler 99 x 47 x 14 mm.

Sony Ericsson W580i har Bluetooth 2.0, der giver mulighed for at benytte trådløst headset. Et sådant af typen HPM-70 medfølger i salgspakken.

Standby tiden er opgivet til 370 timer. Taletiden er 9 timer.

W580i har ikke 3G, men understøtter dog EDGE. Den er i butikkerne i tredje kvartal 2007. Farverne bliver "style white" og "urban grey".

Den forventede pris er ikke oplyst.

Tekniske specifikationer

Musik
- Walkman 2.0-spiller
- 512 MB Memory Stick Micro™ (M2™)
- Op til 20 timers afspilning af musik
- FM-radio med RDS
- PlayNow™
- TrackID™ til identificering af musik
- Disc2Phone-software til overførsel af musik
- Understøtter mange musikformater (MP3/AAC/ AAC+/e-AAC+)
- A2DP (Bluetooth-streaming)
- Lyseffekter koblet til musikken
- Stereoheadset
- Højttalertelefon

Design
- 14 mm tynd
- Kompakt slider model
- Lyseffekter
- Skridttæller og træningsfunktioner
- Aktive applikationer
- Vægt: 94 g
- Størrelse: 99x47x14 mm

Billedhåndtering
- 2 megapixel kamera
- 2,0” QVGA-skærm med 262K TFT
- Billedblogging

Opkobling og meddelelser
- Bluetooth™ 2.0
- Java MIDP 2.0
- Komplet weblæser med RSS
- Instant messaging
- USB Mass storage

Tilbehør der medfølger
- Stereo Headset HPM-70
- USB-kabel DCU-60
- 512 MB Memory Stick Micro™ (M2™)
- Disc2Phone-software til overførsel af musik

Yderligere tilbehør:
- Stereo Portable Handsfree HPM-85
- Transportable højttalere MPS-70
- Snap-On-højttalere MPS-75
- Bluetooth-modtagelse af musik MBR-100
- Højttalertelefon til bilen Bluetooth HCB-120

Lancering og versioner
- EDGE 850/900/1800/1900
- Farver: Style White / Urban Grey
- Standby tid: op til 370 timer
- Taletid: op til 9 timer

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies