Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   W810i - ny walkmanmobil fra Sony Ericsson

W810i - ny walkmanmobil fra Sony Ericsson

Sony Ericsson føjer endnu et medlem til walkman-familien. Den nye model hedder W810i og er blandt andet kendetegnet ved EDGE, musikafspiller, 2 megapixel kamera og flytbar hukommelse.

Sony Ericsson føjer endnu et medlem til walkman-familien. Den nye model hedder W810i og er blandt andet kendetegnet ved EDGE, musikafspiller, 2 megapixel kamera og flytbar hukommelse.
Sony Ericsson føjer endnu et medlem til walkman-familien. Den nye model hedder W810i og er blandt andet kendetegnet ved EDGE, musikafspiller, 2 megapixel kamera og flytbar hukommelse.

Sony Ericsson præsenterer nu det nyeste skud på stammen i den kendte walkmanserie. Modellen ved navn W810i er holdt i en elegant satinsort farve. Størrelses- og designmæssigt ser den ud til at have mange ligheder med W800, som er blevet meget populær i Danmark.

Også på indholdssiden minder W810i meget om den populære W800. Den store forskel på modellerne ligger i, at W810i er en en Quad-band mobil, mens W800 er Tri-band.

Det betyder, at der med W810i er mulighed for at udveksle sin musiksamling med andre eller downloade musik, mens man er i kontakt med vennerne hvor som helst i verden.

Multi-medie-mobil

Med de nyeste multi-medie-funktionaliteter kan man med Sony Ericsson W810i foretage high speed download af data, ligesom man kan lytte til musik i flere timer og sende megapixel-billeder i høj opløsning. Desuden er der adgang til nettet, så man kan være på sin mail, når man har brug for det. Telefonen har EDGE Class 10-teknologi, der giver hurtig og nem data-overførsel og internet-adgang.

Hukommelsesmæssigt indeholder W810i alt hvad hjertet begærer. Mobilen leveres med en 512 MB Memory Stick med plads til 150 musiknumre, der kan flyttes over i andet udstyr eller opgraderes til eksempelvis et kort på 2 GB, der giver mulighed for at opbevare en mængde musik, fotos, video- og andre multimedia-filer i telefonen.

Nem adgang til musikken

Ligesom sine forgængere har W810i en dedikeret Walkman-knap, så man med et enkelt tryk kommer ind i sin musikafspiller – uanset hvilken anden funktion der er i brug på mobilen. Play, pause, stop, skip og volume er placeret på telefonens front lige under skærmen, så det er nemt at styre afspilleren.

Hvis telefonen ringer, slukkes musikken på W810i automatisk. På den måde behøver man ikke frygte at miste et vigtigt opkald.

2 megapixel kamera

Udover musikafspilleren er W810i udstyret med et 2 megapixel auto-fokus kamera med fotolys, så man både kan optage stilbilleder og video.

Sony Ericsson W810i sendes på verdensmarkedet i først kvartal af 2006, hvor vi også kan forvente at finde den i de danske butikker.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies