Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   W810i: Stilren walkman-mobil fra Sony Ericsson

W810i: Stilren walkman-mobil fra Sony Ericsson

W810i ligner til forveksling den populære W800i. Den hvide/orange er dog skiftet ud med en mere stilren og lækker sort, som må siges at ramme et bredere publikum.

W810i ligner til forveksling den populære W800i. Fra i dag sælges Sony Ericsson W810i i de danske butikker.
W810i ligner til forveksling den populære W800i. Fra i dag sælges Sony Ericsson W810i i de danske butikker.

Sony Ericsson oplyser til Mobilsiden.dk at deres seneste model i Walkman-serien, W810i, er ude i forrretningerne fra i dag fredag.

Ifølge de seneste opdateringer på Danmarks største online database over mobiler, Mobilpriser.dk, ligger W810i nu omkring 3.000 kroner uden abonnement. Foretrækker du telefonen med et abonnement kan det gøres lidt billigere. Se selv de aktuelle priser: klik her!

Den nye model i Sony Ericssons nye walkmanserie bliver uden tvivl et stort hit. Funktionsmæssigt ligner den til forveksling W800i, hvilket den også gør i forhold til størrelse og form.

Til gengæld er det ungdommelige hvide/orange design på W800i skiftet ud med et lækkert og mere klassiske sort på W810i. Så de mennesker, der har fravalgt W800i, fordi de har fundet designet upassende til mødebordet, kan nu få selv samme funktioner – bare pakket lidt mere diskret ind.

Modellen har et to megapixel kamera med autofokus og 4x digital zoom. W810i indeholder herudover spændende spil og en hurtig internetbrowser. Telefonen kan også synkroniseres med ens egen pc, så fx Microsoft Outlooks kalender og kontakter altid er opdaterede i telefonen.

Men W810i er selvfølgelig først og fremmest en walkmantelefon, og derfor skulle lyden være helt i top. Med det medfølgende hukommelseskort kan modellen rumme op til 150 numre – så der skulle være nok at lytte til, hvis man eksempelvis tager mobilen med sig på sommerferie.

Og netop sommerferie er nøgleordet, når vi taler om W810i. For til modellen hører nemlig et lille højtaler-sæt ved navn MPS-60, som man kan købe ved siden af.

Højttalerne er små og lette i ordets bedste betydning, så de fylder ikke så meget, hvis man skal have dem med sig i kufferten.

Selvom højtalerne er små, skulle lydkvaliteten være rigtig god. Hermed skulle der være god mulighed for at få lidt musik på tilværelsen på hotelværelset eller på stranden. Højttalerne skal blot kobles til en W810i, så drives de af telefonens batteri.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies