Website: Sådan bliver Samsung Galaxy Mega 5.8

En stor del af specifikationerne for den kommende Samsung Galaxy Mega er lækket, hævder website. Se dem her.

Website: Sådan bliver Samsung Galaxy Mega 5.8

I sidste uge kom det frem, at Samsung arbejder på en ny serie af smartphones med ekstra store skærme, som kommer til at gå under betegnelsen “Mega”.

Et af de rygteomtalte produkter er Samsung Galaxy Mega 5.8, og nu hævder SamMobile.com at kunne afsløre specifikationerne.

Ifølge sitet tæller de blandt andet 5.8″ qHD (960×540) TFT-skærm, 8 megapixel-kamera (2 megapixel frontvendt), 1.4 GHz dual-core processor, 2600 mAh-batteri og 1,5 GB RAM.

Derudover er der gængse ting som Bluetooth 4.0, Wi-Fi 80211 a/b/g/n og A-GPS. Styresystemet er Android Jelly Bean 4.1.2 / 4.2.2.

Hvis oplysningerne fra SamMobile.com holder vand, kommer Galaxy Mega 5.8 til at måle 164 × 83,8 × 9,7 mm.