Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Website: Samsung dropper plastikdesignet i Galaxy Note III

Website: Samsung dropper plastikdesignet i Galaxy Note III

Aluminium-mobilen HTC One har fået Samsung til at tvivle på egen byggekvalitet, og Galaxy Note III vil derfor blive i et andet materiale end plastik, hævder website.

Foto: Mobilsiden.dk

Samsung har haft stor succes med de forskellige versioner af både Galaxy S og Galaxy Note-telefonerne, men elektronikgiganten kan alligevel være på nippet til at skifte strategi for byggekvaliteten.

Det skriver SamMobile.com.

Ifølge sitets såkaldte "inside-kilde" er Samsung-folkene blevet en smule bekymrede for egen byggekvalitet og design, da eksempelvis HTC har fået stor ros for den nye One-smartphone, der er bygget af aluminium.

Derfor vil den kommende Galaxy Note III ikke følge designlinjerne fra Galaxy S4, som er lavet af plastik. SamMobile.coms kilde kan endnu ikke fortælle, hvilket materiale Samsung vil 'konvertere' til, men internt skulle en metaludgave af Galaxy S4, der blev droppet på grund af tidsnød, have været populær.

Galaxy Note III vil efter sigende blive udstyret med 6.0” Full HD AMOLED-skærm, Exynos 5 Octa CPU med LTE, 13 megapixel-kamera og nyeste version af Android - måske endda version 5.0 til den tid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BSG 16-04-2013 20:14:40

Min SG3 føles meget godt i hånden, og hvem hulen lægger noget i hvad min smartphone er lavet af?
Jeg er meget glad for plastik, fordi det er holdbart, ridser ses ikke så godt og så vejer den ikke så meget. En 5" smartphone er stor, og derfor skal den ikke være tung også.
Har en HTC Desire HD, og den vejer alt for meget.
Tror nærmest at HD står for Heavy Device :)

0 0
holst 16-04-2013 16:02:32

samsungs byggekvalitet på galaxy serien er super de kan virkelig holde til at blive brugt i hverdagen desuden er der andre store fordele ved det nuværende materiale designet kan man så diskutere men at tale om dårlig bygge kvalitet det er squ en ommer.

0 0
16-04-2013 16:05:20

Kan ikke være mere enig.

0 0
William 16-04-2013 16:55:13

Den vogn vil jeg ogå gerne hoppe med på. Jeg prøver ikke at sige at Samsung har samme "feel" som Iphone 4/5 eller Optimus G. Men jeg syntes bestemt at betegnelsen "plastik agtig" må komme fra nogle som kun at prøvet low-end android telefoner. Samsungs Galaxy serie har en rigtig god byggekvalitet og føles bestemt ikke som et billigt kina produkt når man står med dem i hånden. Personligt kan jeg godt lide aluminiums telefoner, men tager gerne en plastik telefon, hvis resultatet er lavere vægt, tyndere design samt en mere hårdfør telefon. Der ud over har både GS2 og 3 og formodentlig også GS4 metalramme som skærmen er limet på så telefonerne ikke vrides så nemt som det fx ses på Iphone 5.

0 0
Jan Christensen 17-04-2013 09:20:49

Jeg har en GS2 sammenlignet med eks Iphone synes jeg den føles som et billigt kina produkt.

Næste fon bliver helt sikkert et HTC One

0 0
Bo 16-04-2013 14:28:23

Nokia har vist at man sagtens kan bygge kvalitetstelefoner i plastic. Det behøver ikke være så sart og skrøbeligt som Samsungs telefoner. Man kan helt bogstaveligt slå søm i med min Lumia 920 (jeg vil dog afholde mig fra selv at gøre det!)

0 0
Frederik 16-04-2013 15:42:52

Muligt, men det kommer stadig aldrig på højde med en telefon af metal genereltmset. Jeg har selv ejet en Lumia 920 og synes stadig at f.eks, iPhone virkede mere premium, desværre.

0 0
Jonas_a 16-04-2013 13:47:18

Ærgerligt at de ikke vågnede op noget før, altså inden design af GS4 , jeg havde satset på at købe den, men HTC onss byggekvalitet frister..

0 0
16-04-2013 16:04:24

Det gjorde de jo også. Hvis du læser teksten, så står der at der er en s4 prototype i metal. Men pga meget længere produktionstid (hej hej HTC) valgte de plastik. Rammen skulle efter sigende være af metal på s4...

0 0
BSG 21-04-2013 23:29:18

Byggekvaliteten på SG3 er super, og så er den tilmed meget let og ligger fint i hånden.
Jeg regner med at det er det samme ved SG4, så den har jeg bestildt, fordi den er lettere og kameraet er bedre end HTC One.

0 0
kelddaug 16-04-2013 13:03:58

Jeg tror ikke på den, det er alt for omfattende at lave om lige sådan.

0 0

Om brug af cookies