WiMP klar med ny og forbedret iOS-applikation

Tilbage i marts måned blev Android versionen opdateret - nu har iOS-applikationen fået en tur. Læs om de nye features her.

WiMP klar med ny og forbedret iOS-applikation

Musiktjenesten WiMP har i dag lanceret en ny og forbedret version af applikationen til iPhone og iPad-brugere. Blandt nyhederne er artist- og trackbaseret radio, genreoverblik samt sider for album- og playlister.

Med de nye funktioner ønsker WiMP, at brugerne skal lytte til meget mere af den musik de i forvejen kan lide – ved at vælge ”Track Radio” får de flere sange, som minder om den, der allerede lyttes til. Det samme er tilfældet med ”Artist Radio”, hvor der findes sange med lignende artister.

 – ”Vi tror, at disse nye funktioner vil hjælpe vores brugere med at opdage endnu mere musik og få tips udover vores redaktionelle anbefalinger,” siger WiMPs talmand Thor Martin Jensen i en pressemeddelelse.

Siden WiMP gjorde genreoverblikket tilgængeligt for Android-brugerne har der været mange positive reaktioner.

 – Ny WiMP-applikation klar til Android

 – ”Tilbagemeldingerne, vi har fået, efter at vi lancerede denne funktion for Android, har været udelukkende positive, og jeg tror, genresiderne for iOS vil blive ligeså populære. Det gør det enkelt at bladre gennem og at opdage ny musik. Som første genre på listen vil alle lande fremhæve deres egen lokale musik, så du vil finde dansk musik i Danmark, norsk i Norge, svensk i Sverige, tysk i Tyskland og polsk i Polen,” siger Thor Martin Jensen.

Der er også en opdateret version på vej til PC- og Mac-brugere.

Læs også:
 – WiMP introducerer ny lyttetjeneste

Mere om temaet

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden fulgte op på sagen. 19/4/2013 pustede redaktionen nyt liv til historien med et indlæg om Twitter #Music er nu officielKlik her og læs historien.. De sidste nyheder om emnet finder du her.