Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows 10 for Phones Preview slippes løs

Windows 10 for Phones Preview slippes løs

Nu kan du se det nye Windows styresystem til mobiltelefoner i aktion. 'Windows 10 for Phones'-preview er frigivet.

Microsoft store satsning der skal forene både, telefoner, tablets, bærbare og desktops under samme fane finder nu vej til Windows Phone-mobilerne. Microsoft skynder sig dog med at pointere at der indtil videre kun er tale om en meget tidlig version af Windows 10 for Phones.

Eftersom den nye Windows befinder sig i fosterstadiet er nogle funktioner stadigt udeladt, mens bugs i software og apps vil være at forvente. Design og interface er heller ikke færdiggjort og Cortana forstår kun engelsk i første omgang.

Derfor er det kun få mobiler der indtil videre understøtter den såkaldte ’Technical Preview’, hvor de understøttede mobiler er: Lumia 630, Lumia 635, Lumia 636, Lumia 638, Lumia 730 og Lumia 830.

Se også: Nu kan du prøve det nye Office med touch

Et nyt kapitel

Med det nye Windows følger nye features: et helt baggrundsbillede vil nu gemme sig bag Windows-ruderne, mens både notifikationer og Action Center kan udvides med yderlige info. Nu kan du eksempelvis åbne en besked-notits, selvom du befinder dig i en anden app, og svare direkte, med tekst eller talegenkendelse.

En anden af de større salgsargumenter for Windows 10, bliver sammenspillet mellem andre Windows-enheder som laptops eller tablets. Office-dokumenter vil flyde frit mellem enhederne og du vil have same avancerede funktioner på mobilen, som på din stationære PC.

Se også: Windows 10 - her er nyhederne

Vil du gerne have en forsmag på de nye ruder, kræver det at du tilmelder dig Microsofts Windows’ Insider-program. Du kan hente Microsoft programmet og applikationen her.

Du kan se Microsoft introducere deres nye styresystem til mobil herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

N 14-02-2015 08:19:35

Hvis forbedringerne er lige så gode, som på pc, så tror jeg brugerne bliver glade. For der er godt nok sket nogle lækre ting.

2 0
Kurt Plum 13-02-2015 17:57:09

Der er ikke dansk sprog. Hvis noget går galt, eller hvis man ønsker at vende tilbage til WP 8,1, kan man hente værktøjet: Windows Phone Recovery Tool.

1 0

Om brug af cookies