Windows 10 Mobile er først klar til november

Microsoft er ikke klar med Windows 10 Mobile til smartphones med Windows Phone 8.1 før november måned, fortæller firmaet nu.

Windows 10 Mobile er først klar til november

Det kommer næppe som en overraskelse, at Windows 10 Mobile trækker ud i forhold til den normale lancering til computere, der fandt sted i går.

Sidsye måned lød det, at Windows 10 Mobile vil blive klar i slutningen af september måned, hvilket er to måneder fra nu.

Nu tyder noget dog på, at du bliver nødt til at vente endnu længere, hvis du har en smartphone med Windows Phone 8.1-styresystemet, du venter på at give et nyt, frisk pust med Windows 10 Mobile.

Læs også: Video: Windows 10 – dansk præsentation

Til hjemmesiden iafrica meddeler Microsoft nu, at tidshorisonten i stedet hedder november. Det betyder, at du altså nu skal væbne dig med endnu mere tålmodighed og vente 3-4 måneder, før du kan opgradere til Windows 10 Mobile.

Microsofts udfordringer med at få færdiggjort Windows 10 Mobile samtidig med 7.500 stillinger, der er blevet nedlagt og at Microsoft i løbet af det seneste halve års tid har skiftet strategi og udviklet apps intensivt til iOS- og Android-økosystemerne har vækket bekymring hos flere.

Læs også: Sådan får du Windows 10, hvis du ikke har fået opgraderingen [TIP]

Men der er bestemt ikke grund til bekymring, forsikrer Microsoft.

”Der er helt sikkert noget dobbeltarbejde i den tekniske udvikling, salg og markedsføring, men det ændrer ikke vores strategi. Windows 10 Mobile er på sporet og bliver værd at vente på. Vores hovedplatform er Windows 10. Det er mobilt af natur, ikke kun enheden, men oplevelsen, som folk har,” fortæller Microsoft-medarbejderen Anthony Doherty til siden.