Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows 7 har batteri-problemer

Windows 7 har batteri-problemer

Microsoft har erkendt, at Windows 7 kan give problemer med batteriets ydelse på bærbare computere.

Hvis du har oplevet problemer med batterilevetiden efter at du har opgraderet til Windows 7, så behøver det ikke være din maskine, den er gal med.

Microsoft indrømmer, at der kan være store problemer med strømstyringen af batteriet, hvis man opgraderer til Windows 7. Problemer der kan betyde, at maskinen kun kan køre en halv time på batteridrift.

»Vi undersøger problemet i samarbejde med vores hardwarepartnere. Problemet ser ud til at være forbundet med systemets firmware,« siger Microsoft ifølge Infoworld.com.

Ifølge diverse supportfora på nettet opstår problemet med batteristyringen primært, hvis man opdaterer til Windows 7 fra Windows XP eller Windows Vista. 

Microsoft har endnu ikke udsendt nogen rettelse til problemet, men på den Dell-sponsorerede side IT Expert Voice forslås det, at man simpelthen retter i systemfiler, så Windows 7 ikke lukker computeren, selv om systemet tror, at batteriet er ved at være fladt.

Det hjælper dog ikke, hvis batteriet vitterligt er fladt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies