Windows 8 er officielt

Microsofts nye operativsystem er nu en realitet. Ved en event i Stockholm er Windows 8 lige nu ved at blive præsenteret.

Windows 8 er officielt

Den næste generation af Windows-operativsystemet fra Microsoft er lige nu ved at blive præsenteret for offentligheden.

Ved en Microsoft-event i Stockholm har den nordiske presse fået en foreløbig præsentation af Windows 8.

Windows 8 har været ude i beta-version og mange af detaljerne har derfor været offentlig kendt i lang tid.

Windows 8 kommer i høj grad til at minde om brugergrænsefladen, som vi kender den fra Windows Phone, med tiles, der er målrettet touch-skærme.

I Windows 8 forefindes en Store, som vi også kender det fra Marketplace i Windows Phone.

Når Windows 8 fra fredag kan hentes af alle, vil flere tusinde applikationer allerede være tilgængelige, heriblandt også mange danske, som f.eks. TV2 Play, ViaPlay, B.T., Berlingske, Arla – Karolines køkken, eTilbudsavisen og mange flere.

På den måde smelter mobilen, tablet og computeren mere sammen og tilbyder i højere grad de samme features platformene imellem.

Det betyder dog ikke et farvel til musen, at systemet i højere grad benytter sig af touch. Microsoft vil ændre den måde vi bruger musen på, og introducere touch-mus, hvor du kan betjene din enhed ved at lave touch-bevægelserne på din mus.

Vi vil se nærmere på hvilke muligheder Windows 8 tilbyder, sammen med Windows Phone, efter lanceringen af Windows Phone 8 mandag den 29. oktober.