Windows Marketplace kræver nu version 7.5 Mango

Microsoft har lukket for adgangen til Windows Phone Marketplace – er du lukket ude, så se hvordan du kommer på igen.

Windows Marketplace kræver nu version 7.5 Mango

Vi vidste dagen kom, og i går skete det så – Microsoft lukkede for adgangen til Windows Phone Marketplace for enheder, som ikke har version 7.5 mango. Det skriver Intomobile.com.

Grunden til Microsoft lukkede for adgangen, er fordi de kun ønsker enheder med den ekstra sikkerhed og forbedrede ydeevne der er i adgangen til Marketplace fra telefoner med version 7.5 Mango.

Der er dog ingen der bør føle sig lukket ude, med mindre de selv ønsker at være det. Opdateringen til Windows Phone 7.5 er gratis og tilgængelig for alle nuværende Windows Phone-enheder. Alt du skal gøre er besøge Windows Phone’s Update Central og følge den beskrevne procedure.

Du skal være tilsluttet computeren for at fuldføre denne opdatering, da Microsoft endnu ikke understøtter opdateringer ”over-the-air”.