Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows Mobile 6.1 og 7.0 på vej

Windows Mobile 6.1 og 7.0 på vej

Endelig sker der noget på Windows Mobile fronten. Sms-historik og copy/paste som standard, er nogle af de forbedringer vi vil se i den kommmende Windows Mobile 6.1.

Sidst vi så noget fra Microsoft omkring Windows Mobile, var da de lancerede version 6.0. Udgaven var ikke specielt nyskabende, da mange af opdateringerne lå i selve systemet, og altså ikke var noget slutbrugeren umiddelbart bemærkede.

Nu er Microsoft i gang med Windows Mobile 6.1 samt Windows Mobile 7.0 (kodenavn Photon).

Der er frigivet en lang række billeder fra 6.1-version på denne side (klik her). Umiddelbart skal man ikke forvente det store af denne opdatering - da det trods alt kun en "0.1"-opdatering. Alligevel lader det til, at Microsoft har tilført en række lækre funktioner.


Noget af det nye er:

- sms'er med historik (threaded sms) som det kendes fra MSN, hvor man kan se sin besked historik.
- Copy/paste som standard (på tide...)
- Autokonfiguration af Exchange
- Vælg standardside i Internet Explorer (endelig)
- Opdateret interface (mindre rod på skærmen)
- Mulighed for at zoome ind og ud i Internet Explorer

Hvad angår Photon, så er der endnu ikke tilgængelige billeder. Men det lader til, at Microsoft gøre Internet Explorer mere enkel, og sms-funktionaliteten skulle være programmeret fuldkommen om.

Det er selvfølgelig op til operatørerne og producenterne, om vi brugere kan få glæde af Windows Mobile 6.1, på vores nuværende 6.0 enheder. Men mon ikke det bliver muligt for os at opdatere? Alt andet ville næsten være for ærgerligt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies