Windows Mobile 7 får premiere i Barcelona
Om cirka 14 dage vil Microsoft præsentere en ny version af firmaets styresystem til mobiler, Windows Mobile 7. Det skriver gadget-sitet Electronicta.
Microsofts finansdirektør, Peter Klein, har således afsløret, at den nye udgave af Windows Mobile vil blive fremvist på Mobile World Congress, der finder sted om et par uger i Barcelona.
Windows Mobile 7 skulle angiveligt byde på større touch-ikoner og -knapper, der gør navigationen nemmere end på tidligere versioner. Derudover skulle der være multitouch på vej.
Rygtesmedene mener ligeledes at vide, at minimumskravene til hardwaren blandt andet er en 1GHz-processor og en touchscreen med en opløsning på 800×480 pixels.
Læs også: