Windows Phone – 3 ”værd-at-prøve” apps

Windows Phone har længe været beskyldt for at mangle apps - her har vi taget et kig på tre apps der værd at installere.

Windows Phone – 3 ”værd-at-prøve” apps

Windows Phone har et app-udvalg, der er knap så prangende i antal, som Android og iOS, men platformen er ved at komme godt med og mange af de store apps, der findes til andre platforme er også dukket op til Windows Phone.

Her tager vi et kig på tre praktiske og måske lidt oversete apps til Windows Phone:

Foundbite

Foundbite

Foundbite minder på mange måder om Instagram, hvor man deler billeder med andre brugere. Det specielle ved Forundbite er dog, at mens du tager dit billede, bliver der også optaget lyd fra omgivelserne, så når billedet bliver delt og set af andre brugere, hører de samtidig den lyd der var omkring fotografen.

Ideen virker måske ikke så original, men konceptet er sjovt og underholdende – Du kan hente Foundbite gratis i Windows Phone Store.

PicHit.Me

PicHit.Me

PicHit.Me er også i fotogenren og konceptet er umiddelbart enkelt. Brugere der har behov for et billede, kan oprette en konkurrence, hvor andre brugere skal kæmpe om at lave det bedste billede, ud fra nogle opstillede kriterier.

Konkurrencerne løber over en begrænset tid, og præmien til vinderen kan være kontanter eller blot ”Thanks” altså kreditering. Brugeren der oprettede konkurrencen må til gengæld benytte vinderbilledet som beskrevet i konkurrencen.

Er du en fotohaj kan der være lidt ekstra skillinger at tjene – hent PicHit.Me gratis i Windows Phone Store.

AllTube Player Pro

AllTube Player Pro

Er du stor fan af YouTube eller internetvideoer i det hele taget, kan AllTube Player Pro været et fantastisk værktøj, til at finde lige netop den video du leder efter.

Internetvideoer er ikke ”kun” begrænset til YouTube. Der findes andre videotjenester på internettet, som for eksempel Dailymotion, Vimeo og Flickr.

Med AllTube Player Pro kan du fra én app søge blandt alle disse videotjenester, og få endnu flere og varierede resultater.

AllTube Player Pro koster 10 kroner, men kan også prøves gratis inden køb i Windows Phone Store.

Mere om sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fulgte op på historien. 4/10/2013 rettede vi nyt fokus på sagen med en artikel der belyste emnet Nexus 7 – 2013-udgaven er ret cool (produkttest) – Læs her. Se de seneste nyhede om temaet her.