Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows Phone 8.1 notifikationer vil kunne tilpasses som på iPhone

Windows Phone 8.1 notifikationer vil kunne tilpasses som på iPhone

Lækket billede af indstillinger til det kommende notifikationscenter med Windows Phone 8.1 lover godt nyt for brugerne.

Microsofts brugere af Windows Phone-mobilerne har længe måtte undvære reelle push-meddelelser, og et samlingssted hertil, som konkurrenter på iOS og Android længe har haft. 

Da vi tidligere på Mobilsiden kunne fortælle om Windows Phone 8.1 - her er nyhederne, kunne vi også løfte sløret for, at kommende opdateringer ville bringe et lignende "notifikationscenter" til de tålmodige brugere. 

Et lækket billede afslører nu de formodentlige indstillinger til funktionen, hvilket i den grad lover godt nyt, da det bekræfter, at funktionen får lignende tilpasningsmuligheder, som i forvejen findes på iOS-enheder. Det skriver phoneArena.

Tip: Skræddersy push-meddelelserne på din iPhone 

Hvorfor skulle du tilpasse dine app’s push-meddelelser? Det er formentlig ikke alle meddelelser, du ser som værende lige vigtige, og måske derfor heller ikke alle, der skal forstyrre som banner eller med lyd.

På Billedet ser vi 4 “kontakter”, der i det kommende notifikationscenter vil kunne aktivere/deaktivere GPS, Lysstyrke, Wifi og Fly-tilstand.

Windows Phone-brugere har siden begyndelsen haft "levende" tiles, der på sin vis opdaterer brugeren med indhold, som en form for push-meddelelser. Billedet her bekræfter, at disse vil fortsætte uændret. Det er jo blandt andet også det, der adskiller Windows Phone-platformen fra konkurrenterne. 

Billedet viser kun særlig tilpasning af email og beskeder, men vi forventer naturligvis at Windows Phone-brugerne vil kunne tilpasse alle push-meddelelser, også i apps fra 3. partsudviklere. Ganske som på iPhone, så kan du tilsyneladende selv bestemme, om push-meddelelser må vise et lille banner, så du bliver gjort opmærksom uden at blive forstyrret.

Indtil videre afventer vi spændt på udrulningen af Windows Phone 8.1, der siges at være den største opdatering til Windows Phone-enhederne nogensinde.

Ser du frem til et notifikationscenter på din Windows Phone, eller klarer du dig fint uden?

Kilde: phoneArena

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TF 31-01-2014 19:10:09

Det går fint uden og det gjorde det også på ios :-)

1 0
Alex Henriksen 01-02-2014 04:22:25

Yeps

0 0

Om brug af cookies