Windows Phone er sikrere end iOS og Android

Microsofts Windows Phone-styresystem er sikrere end Apples iOS og Googles Android, siger direktør for antivirusprogrammet Kaspersky.

Windows Phone er sikrere end iOS og Android

Hvis du går op i sikkerheden på din smartphone, bør du skifte til Windows Phone-styresystemet fra Microsoft. I hvert fald hvis man skal tro anbefalingerne fra direktøren af antivirusprogrammet, Kaspersky, Eugene Kaspersky.

Læs også: Windows Phone 8 er det sikreste smartphonesystem

Under en konference i Australien fortæller han, at Windows Phone er det sikreste valg, hvis du skal have en ny smartphone: ”Windows Phone er indtil videre meget renligt”, lyder det fra direktøren ifølge mediet ITWire.

I den modsatte lejr er iOS, der er det mest usikre ifølge Eugene. iOS har ellers længe været anset som det sikreste valg grundet Apples meget lukkede tilgang til styresystemet. Han giver et eksempel på, at hvis iOS bliver ramt af en sårbarhed, er der mange millioner, som bliver berørt. Samtidig har brugerne ingen mulighed for at beskytte sig med antivirus, fordi Apple ikke tillader udviklere at lave sådanne.

Læs også: Apple: slut med anti-virus og malware apps til iOS

”Kriminelle er besatte af iOS, og der er mange, mange sårbarheder,” fortæller han og tilføjer, at Android også er usikkert med ”millioner af voldsomme angreb”.

Han fortæller også, at kriminelle har bedre betingelser for at fremskaffe personfølsomme oplysninger i takt med, at større dele af forbruget rykker over på de mobile platforme. Hele 97 % af mobilbrugerne foretager aktiviteter, som afslører en adgangskode, lyder det.

Eugene Kaspersky
Her ses direktøren for Kaspersky-antivirusprogrammet, Eugene Kaspersky.

Afbryd forbindelsen til internettet!

Hvis du vil gardere dig fuldstændigt mod at blive offer for en sårbarhed en skønne dag, er rådet fra Eugene Kaspersky ganske simpelt:

”Du ved, hvordan du beskytter dine computere og enheder – afbrud dem fra internettet!”, lyder det fra direktøren, som ikke selv ejer en smartphone, men som har et stort lager af gamle Sony Ericsson-telefoner.

Mere om temaet

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 11/6/2015 fulgte redaktionen op med nyheden; Oplev den næste OnePlus 2 blandt de første – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt om emnet her..