Windows Phone får 3D touch

Et Nokia patent og insiderviden fra Microsoft giver rygter til en interessant funktion som kommende topmodeller får

Windows Phone får 3D touch

Noget tyder på, at både Microsoft og Nokia har samme tanker om visse fremtidsfunktioner en smartphone bør have. Microsoft har igennem flere år arbejdet med, at deres Xbox-brugere via Kinect kan styre indhold fra konsollen. Men Nokia kunne godt tænke sig at gøre noget lignende, bare med smartphones.

Et patent fra Nokia viser, at de for nogle år siden legede med ideen om, at kunne styre smartphones, uden egentligt at røre skærmen. Det lyder som noget vi har set før, fra Samsung. Men Samsungs Quick Glance funktion slog aldrig rigtigt igennem og ved lanceringen af Galaxy S5 blev Quick Glance ikke nævnt.

wp windows phone 3d touch

Nu er det dog Microsoft og Nokias tur. 3D Touch er dog ikke en enkelt funktion, men mere baggrunden for flere forskellige funktioner. En af de mest interessante er ”Mix View”, som gør, at når du holder fingeren over en tile i Windows Phone 8, så vibrerer tilen og indikerer, at nu er den klar til yderligere handling. Hvis du så presser fingeren ned mod skærmen, stadig uden at røre, så skulle tilen dele sig i flere små tiles. Hver ny tile vil så vise forskellig information. En kontaktpersons tile kan derfor dele sig, så du bedre for overblik over telefonnummer, e-mail, billeder, beskeder og så videre.

Mix View skal altså hjælpe med, at give et overblik. Det største problem er dog nok, at udviklere skal tage 3D Touch til sig, før det giver rigtig god mening. Men der har Microsoft været snu, for de har allerede API’er (udviklingsværktøjer til udvikere, red) gemt i systemet. Vi har bare ikke vidst det før nu. Det betyder, at når eller hvis Microsoft lancerer 3D Touch, så vil der være nogle tredjeparts apps som fra dag et af kan udnytte funktionerne.

Hvad 3D Touch ellers indeholder af funktioner ud over Mix View, det vil tiden vise.

Hvad tænker du om 3D Touch, kan det gå hen og blive en fed feature, eller bliver det bare en gimmick?

Kilde: WPcentral

Seneste nyt

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. mobilsiden gik videre med sagen. 10/6/2014 gik vi et spadestik dybere og bragte sagen om Forskere vil gøre op med ødelagte skærme – Historien bringes videre her. Få også seneste nyt om sagen her.