Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows Phone Mango er lige rundt om hjørnet

Windows Phone Mango er lige rundt om hjørnet

Den næste store opdatering til Windows Phone er på vej. Men hvornår kommer den? Her er et godt bud.

Hvis du ejer en Windows Phone som f.eks. Samsung Omnia 7 eller HTC Trophy, så spejder du nok efter den næste store opdatering til smartphonen, der giver dansk tastatur og 500 andre features og tilretninger.

Men det er stadig ikke HELT sikkert, hvornår Windows Phone 7.5 Mango ligger klar til download. Det er nemlig op til producenterne, og ikke Microsoft.

- "Det er to-tre måneder siden, at vi leverede det færdige build til producenterne. Nu er det op til dem at afgøre, hvornår de præcist trykker på knappen," fortæller Henrik K. Petersen, chef for Windows Phone hos Microsoft i Danmark til Mobilsiden.dk.

Starter den 27. september

Henrik K. Petersen oplyser, at udrulningerne vil starte senest den 27. september. De danske brugere forventes alle at have modtaget opdateringen i løbet af 14 dage, regnet fra den 27. september.

Ens Windows Phone giver automatisk besked når updaten er klar. Selve softwaren installeres ved at tilslutte mobilen til programmet Microsoft Zune på computeren.

Det er mobilproducenterne der pusher opdateringen ud gennem Zune og ikke Microsoft. Derfor er det langt fra sikkert, at HTC, LG og Samsung, kommer samtidigt ud med Mango.

Opfølgning: Uklarhed om dansk sprog i Mango

Læs også:
- Ingen Flash i Windows Phone
- Test: Sådan er Windows Phone Mango - fedt!
- Flere Windows Phone-nyheder

Web-TV: Test af Samsung Omnia 7 (før Mango-update)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

pb 23-09-2011 20:20:39

læste det på Facebook under HTC Mozart

0 0
pb 23-09-2011 12:53:54

Ifølge HTC så starter udrulningen af Mango til deres telefoner den 29 september

0 0
gielsgaard 23-09-2011 18:30:48

har du en kilde til det du siger ?

0 0
NK 23-09-2011 07:29:13

hvorfor mange udenlandske sider skriver at det er teleudbyderne (vodafone m.fl) der skal sende opdateringen ud. MS DK siger at det er mobilproducenten.

0 0

Om brug af cookies