Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Windows Phones svar på Siri er på vej

Windows Phones svar på Siri er på vej

På iPhones kan man snakke med Siri, som hjælper brugeren på vej, og nu får hun snart en kollega på Windows Phone

Microsoft vil importere en karakter fra deres Halo-spilserie, som kan hjælpe brugeren på samme måde som Siri gør på iPhone, og som også er muligt på Android. Det er Cortana, et kunstigt intelligent program i spilserien, der bliver Windows Phone-brugerens personlige assistent.

Cortana vil erstatte den indbyggede Bing-søgefunktion, ligesom der vil være andre data fra andre services at trække på for programmet.

Læs også: Windows Phone 8.1 - Udviklere afslører kommende funktioner

Til forskel fra Siri og Androids version af denne type software vil Cortana få et animeret ikon, der kan vise følelser alt afhængig af brugerens forespørgsel.

Cortana kan begrænses

Microsoft planlægger at Cortana skal kunne lære brugeren at kende gennem de søgninger og den generelle brug af telefonen brugeren har til at optimere forslag i stil med Google Now.

Læs også: Ny Microsoft App hjælper Windows Phone brugere med sundheden

Som noget nyt vil programmet dog lagre sine informationer i en notesbog, som brugeren selv bestemmer indholdet i. Hvis man eksempelvis selv vil styre sin kalender, kan man blokere Cortana fra den i denne notesbog.

Dette er med til at værne om brugerens privatliv ifølge Microsoft, ligesom det er muligt at ændre og slette de informationer, der tidligere er blevet lagret i Cortanas notesbog.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Michael Fallwickl 21-02-2014 21:43:42

Hvornår kommer windows phone 8.1 så?

0 0
Tommy Lindegaard 22-02-2014 10:12:03

Som al andet i denne branche er det ren gætterier. Men Microsoft vil formentlig præsentere det i april hvor MS holder deres BUILD konference som er udviklernes paradis.

OG så skal vi nok forvente nye enheder med 8.1 i juni/juli
Hvornår 8.1 så kommer til eksisterende enheder en nok først i sensommeren.

0 0

Om brug af cookies