Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Word, Excel og PowerPoint ude til alle Android-mobiler

Word, Excel og PowerPoint ude til alle Android-mobiler

Office-pakken fra Microsoft med Word, Excel og PowerPoint er klar til download i Play-butikken til alle Android-smartphones.

Nu kan du downloade Microsoft Office-programmerne Word, Excel og PowerPoint gratis til Android-smartphones.
Nu kan du downloade Microsoft Office-programmerne Word, Excel og PowerPoint gratis til Android-smartphones.

Microsoft offentliggør i dag sin Office-pakke i Google Play-butikken, som består af programmerne Word, Excel og PowerPoint.

For en måned siden udgav Microsoft de tre Office-apps som lukkede betaudgaver til Android-smartphones efter at have været udgivet til Android-tablets i tre måneder forinden.

Læs også: Microsofts Office-pakke følger med LG- og Sony-tablets

Nu er testperioden ovre for Office-pakken til smartphones, der kører med Android. Det betyder, at du i stedet for at melde dig til testgruppen for at kunne installere de tre apps nu blot kan søge direkte i Play-butikken, hvor de nu er offentliggjort for alle.

Word, Excel og PowerPoint giver dig alle de vigtigste funktioner, som du i forvejen kender fra Office-pakken til din computer, og alle dokumenter, regneark og præsentationer kan uden problemer åbnes på tværs af dine enheder - om det er Windows, OS X, iOS eller Android.

Office-pakken kommer også med integration af Microsoft-konto, så du kan logge ind for at få adgang til din SkyDrive-opbevaring med alle dine filer. I forbindelse med dagens endelige udgivelse introducerer Microsoft også integration med din Google-konto i form af opbevaring på Google Drev.

Word, Excel og PowerPoint kan downloades gratis i Play-butikken.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies