Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   WWDC: WatchOS 3.0 gør Apple Watch op til 7 gange hurtigere

WWDC: WatchOS 3.0 gør Apple Watch op til 7 gange hurtigere

Apples styresystem til wearables udkommer i en version 3.0 der speeder betjeningen gevaldigt op.

Foto: apple

Det er knapt et år siden at Watch OS til Apples Watch udkom, men ved dagens WWDC-udviklermesse kunne Apple løfte sløret for tredje version af styresystemet: Watch OS 3.0.

Vigtigste opgradering foregår under motorrummet, men bringer store fordele i hverdagen. Apps kan nu åbnes op væsetnligt hurtigere, ved at data opdateres i baggrunden. WatchOS genkender dit brugsmønster så apps kan åbnes op til 7 gange hurtigere.

Kontrolcenteret er samtidig bragt til Watch OS, og samler urets væsentligste funktioner i et sted.

Beskeder giver adgang til smart-replies, så du kan svare på en besked ved et svirp nedad og kvikt hive fat i foruddefinerede svar.

Tegnfunktionen Scribble giver Apple Watch et taststur som kan betjenes på det klejne skærm

Flere watchfaces kommer til uret og bliver enklere at gå til. Nu får du blandt andet en Minnie Mouse urskive til at give Mickey Mouse uret selskab samt et minimalistisk ’Numeral’ ur.

Se også:  Apple har gjort det nemt at vælge Apple Watch

Foto: apple

Nyt til de aktive

Apple Watch er udviklet med motion og sundhed for øje. En ny aktivitetsurskive giver mulighed for at holde styr på kalorier og workouts.

Samtidig udvides aktivitetsapp’en med en social dimension, hvor du kan udfordre venner ved at sammenligne trænningsdata og ved at sende peptalks.

Er du ikke den vilde sportsudøver, tilbyder Apple app’en ’Breathe’ der fokuserer på vejrtrækningsøvelser på 1 til 10 minutter – øvelser som Apple mener vil bidrage til at mindske dit stressniveau i hverdagen.

Uret får slutteligt en SOS-funktion, hvor du ved et tryk kan kontakte foruddefinerede nødkontakter.

Apple Watch OS 3.0 slippes løs som beta i dag, og vil lande på dit Watch i efteråret.

Læs også:  Apple Watch får nyt tilbehør - og ny pris

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies