Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Xiaomi: 70 millioner telefoner solgt i 2015

Xiaomi: 70 millioner telefoner solgt i 2015

Xiaomi har haft et fornuftigt 2015, dog rammer de lidt ved siden af de forventede 80 millioner solgte enheder.

Kinesiske Xiaomi har nu løftet sløret en smule for hvordan deres 2015 gik. Det forlyder at de solgte "over 70 millioner enheder", men mere præcist bliver det heller ikke.

Det svarer til godt og vel en stigning på 15 procent i forhold til de 61 millioner enheder de sendte ud af butikken i 2014, men det er lavere end de forventede 80 millioner enheder som allerede var et lavt bud fra de 100 millioner som de oprindeligt havde håbet på.

Læs også: Huawei tager føretrøjen i Kina

Yderligere foreligger der kun et samlet tal, de har ikke oplyst antallet af solgte enheder i Kina alene, på trods af at de kalder sig selv "den største telefonproducent i Kina i 2015 målt på markedsandele".

Huawei skulle være den anden producent som kunne indtage pladsen som mest sælgende producent i Kina, de har haft et ganske forrygende 2015 med over 100 millioner enheder solgt på globalt plan - som den første kinesiske producent nogensinde, takket være en stigning i salg på 44 procent.
Ifølge analyseselskabet Canalys, tog Huawei faktisk føretrøjen i Kina i tredje kvartal af 2015.

Xiaomi blev i slutningen af 2014 som selskab vurderet til 45 milliarder dollars, uagtet hvem der kan placeres på den kinesiske trone, har de ikke haft et lige så godt år som de oprindeligt havde forventet. Spørgsmålet er nu, om der i 2016 skal justeres nogle forventninger og mål, eller om de fastholder kursen.


Kilde: TechCrunch

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies