Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Xiaomi lancerer ny stærk budgetmobil - Xiaomi Redmi Pro

Xiaomi lancerer ny stærk budgetmobil - Xiaomi Redmi Pro

Kinesiske Xiaomi er én blandt mange frembrusende kinesiske mobilproducenter, og nu præsenterer de deres næste smartphone, Redmi Pro.

Foto: Xiaomi.com

De kinesiske mobilmærker stormer frem i øjeblikket, og firmaer som OnePlus, Huawei og Lenovo har for alvor slået sig fast som seriøse mobilproducenter, også i Europa.

Men de er ikke de eneste seriøse producenter fra Kina, og også firmaet Xiaomi er godt på vej mod det globale marked, og det skal den nye Xiaomi Redmi Pro hjælpe dem med.

Redmi Pro et netop blevet lanceret til et stort event i Kinas hovedstad Beijing, og den byder på rigtig meget mobil til en overkommelig pris, og melder sig derfor alvorligt ind i kampen som den foretrukne budgetmobil. Her er hvad vi lærte om den nye telefon.

Læs også: Kinesiske producenter erobrer mobilmarkedet

Xiaomi Redmi Pro kommer først og fremmest med et dual-kamera setup, som vi er begyndt at se mere og mere, bl.a. hos Huawei, men som ikke er forventeligt af en telefon, der i den mindste udgave står til 1499 CYN eller godt 1.500 kroner.

På frontsiden findes et 5 megapixel selfie-kamera, der sidder oven over en 5,5 tommer stor 1080p OLED skærm. På fronten findes også en fingerscanner, der er gemt i hjemmeknappen, hvilket er nyt for Xiaomi, der plejer at placere den bag på telefonen.

Mobilen er udgjort i et metallisk design, der fås i tre forskellige farver, guld, sølv og grå, og som umiddelbart ser ret elegant ud. Yderligere skal du vælge imellem tre forskellige konfigurationsmuligheder, med henholdsvis 3GB RAM og 32GB lagerplads, 3GB RAM og 64 GB lagerplads og endeligt 4 GB RAM og 128 GB lagerplads.

Den mindste udgave gemmer på en MediaTek Helio X20 deca-core processor, mens de to andre går et step op med en MediaTek Helio X25. Fælles for alle tre varianter er USB Type-C og dual-sim indgang, hvoraf det ene simkort-slot kan bruges til et SD-kort.

Se også: Xiaomi lancerer topmodellen Mi 5 Pro til en skarp pris


Foto: Xiaomi.com

Den måske mest opsigtsvækkende specifikation er dens 4.050mAh store batteri, der er meget sjælden i budget-klassen, og som i hvert fald skulle kunne give dig de berømte to dages batteritid. Alt dette er pakket sammen i et bare 8,2mm tyndt design, og umiddelbart virker alt ved Xioami Redmi Pro lovende.

Redmi Pro vil i første omgang blive tilgængelig i Kina, og vil i danske kroner blive prissat henholdsvis ca. 1.500 kroner for 3GB/32GB-modellen, ca. 1.700 kroner for 3GB/64GB-modellen og godt 2.000 kroner for den store model.

Priserne vil helt sikkert være en del højere, når først de rammer vores del af verdenen, som vi den grad håber vil ske med Redmi Pro, der ser ud til at kunne blive en af de bedste prisoverkommelige telefoner i år.

Læs også: Xiaomi: 70 millioner telefoner solgt i 2015

Foto: Xiaomi.com
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies